Rapportens samlede antal tegn

1.0 Indledning

Hierarkiske sociale strukturer eksisterer hos alle sociale arter og har centrale konsekvenser for tilgængeligheden til ressourcer, reproduktive muligheder og alliancer. Social stratifikation¹ indebærer derfor komplekse sociale netværk og strukturer, som både består af konkurrerende og samarbejdende enheder. I disse sociale stratifikationssystemer kan dominans udføres eller opretholdes via ritual agonistic behavior² og/eller ved dannelsen af alliancer. Denne socialt markerende adfærd indebærer symboliseringen af fx kamp- og trusselsadfærd eller flugt- og overgivelsesadfærd, som har en signalerende funktion. Denne signaladfærd kan beskrives som en mekanisme, der reducerer sandsynligheden for eskalerede og aggressive konflikter, med en vis grad af forudsigelighed og stabilitet i sociale forhold (Sturman & Mongrain, 2008, p. 56; Bercovitch, 1991, pp. 315f, 320, 322).

Status, hierarki, magt og stratifikation medfører social infrastruktur med klare linjer om forventninger omkring gruppemedlemmernes forpligtelser og adfærd. Dette medfører, at der kan spares på energi i kamp/flugt scenarier, hvor artsfæller går efter den samme ressource. Behovet for og fordelen i klarhed omkring statusorden i gruppen hænger sammen med stressundgåelse, da ustabilitet i status er korreleret med konflikt, vold og højere niveauer af stress. Status handler derfor om social kontrol og fordeling af ressourcer (Gilbert, 1992, pp. 150f; Dubreuil, 2010, pp. 52f).

Det antages almindeligvis, at det at stræbe efter status, er et ganske fundamentalt motiv og behov for mennesket med dybe evolutionære rødder (Kim & Pettit, 2014, p. 1). Der er således signifikante konsekvenser ved at opnå eller at tabe status, da status afspejler den sociale værdi en person tillægges, hvor personer desuden danner indre skemaer om deres plads i hierarkiet (Anderson et al, 2015, pp. 1f; Gilbert, 1992, p. 151). Navigation i sociale hierarkier kræver derfor en forståelse af ens egen status i relation til andres status (Utevsky & Platt, 2014, p. 1). Det kan derfor udledes, at det sociale liv til en vis grad er politisk, da mennesket er i en konstant proces i forhandling af dets sociale plads, og hvor det befinder sig i relationer til andre. Mennesket søger derfor positiv opmærksomhed, accept af dets evner, meninger og værd, som personen danner sin identitet ud fra. En del af den emotionelle farve livet tager, er desuden skygget af egne perceptioner af og forandringer i eget socialt ståsted. Uden godkendelse og anerkendelse kan personer føle sig devalueret, underkendt og ekskluderet (Gilbert, 2003, p. 1212).

Spørgsmålet er i så fald, hvilke konsekvenser og udfordringer det kan medføre, når en person er usikker på, eller oplever forskydning i sin sociale status, eller at ens ståsted eller selv-respekt udfordres. Dette kan ske som følge af at en person udsættes for, eller oplever en trussel om social marginalisering, som kan formodes at have en indflydelse på selvopfattelse, social simulation og dysfunktion. Hvordan kan der i så fald i psykologisk praksis interveneres overfor personer, der har mistet deres sociale kompas, eller ser sig selv som enten underlegne eller uegnede til inklusion?

Sådanne overvejelser kan man betegne som psykologien om social stratifikation, eller stratifikationspsykologi. Det er baggrunden for udførelsen af nærværende speciale med fokus centreret omkring, hvordan mennesket og primater har udviklet sig i forhold til såvel den evolutionære som den sociale evolution vedr. stratifikationspsykologi: hierarki, altruisme, arbejdsdeling og byttepsykologi. Hertil hvilken rolle og betydning disse evolutionære modifikationer har i forståelsen af fænomenet selv-marginalisering og indre social simulation baseret på stratifikationspsykologi, særligt i forbindelse med psykologisk praksis og intervention.

1.1 Problemformulering

I forbindelse med ovenstående afsnit præsenteres følgende problemformulering, som udgør denne afhandlings omdrejningspunkt:

Hvorfor og hvordan er selv-marginalisering, indre social simulation samt stratifikationspsykologi relevant at belyse i psykologisk praksis, og hvorledes er det muligt at forstå, at disse sociale processer opstår? På hvilken måde kan et sådan perspektiv give indsigt i og berige psykologisk praksis og intervention?

Med afsæt i problemformuleringen stilles der følgende spørgsmål, der fungerer som rettesnor for opgavens opbygning:

• 
  Hvad gør en evolutionær forståelse af den sociale psykes struktur i forhold til selv-marginalisering og indre social simulation baseret på stratifikations-psykologi, til et centralt undersøgelsesområde i psykologien?
  
• 
  Hvilken betydning og sammenhæng har forståelsen af inklusion og eksklusion i undersøgelsen af selv-marginalisering, social simulation og stratifikation?
  
• 
  Hvilken funktion har indre social simulation, og hvilke fordele og konsekvenser er forbundet hermed?
  
• 
  Hvilken rolle spiller hierarki, arbejdsdeling, altruisme og byttepsykologi igennem evolutionen og i hverdagslivet, samt hvilken funktion har disse?
  
• 
  Hvilken sammenhæng er der imellem den sociale psykes struktur vedr. hierarki, altruisme, arbejdsdeling, byttepsykologi og selv-marginalisering samt social simulation?
  
• 
  Hvordan kan dette perspektiv forbindes med dysfunktion – og hvordan kan det ses som et ætiologisk bud på depression?
  
• 
  Bør - og kan dette perspektiv - inkluderes i psykologisk praksis og behandling, og i så fald hvordan?
  

1.2 Forskningsidé, interessefelt og emneoprindelse: Fra selv-stigma til stratifikation

Ideen til udformningen af dette speciale har sin oprindelse fra mit empiriske 9. semester projekt omkring selv-stigmatisering: ”Fra mistænksomhed til selv-stigma, hierarki, opdagelse, induktion og teori”(Simmelsgaard, 2015).

Den personlige og faglige interesse og motivation stammer fra de samtaler jeg udførte som en del af det kliniske arbejde i forbindelse med 9. semester projektet og via praktikken på 3F i Randers. Her opdagede jeg, at klienterne havde en udpræget tendens til nedladende tanker om sig selv, og at dette var normalt blandt klienterne. Undren og nysgerrighed efter forståelse førte til udførelsen af 9. semester projektet, hvor jeg undersøgte, hvordan personer kan udvikle et så udpræget negativt selvbillede, med et fokus omkring hvordan og med hvilket formål selv-stigma kommer til udtryk. Altså havde 9. semester projektet til hensigt, at identificere kliniske udtryk for selv-stigma. Hertil undersøgtes teoretiske forklaringer, hvor diagnostik diskuteredes, som blev sat i relief til hvordan indsigter kan benyttes i behandling.

Konklusionen på 9. semester projektet indebærer, at der findes indre systemer, som er ansvarlige for selv-status. Den sociale psyke og den sociale indre verden dokumenteres, hvor vigtigheden af, hvordan psyken præsenterer den sociale verden sættes i fokus. Der argumenteres desuden for en sammenhæng i den ydre og indre verden, hvor selvsyn påvirkes af evolutionært udviklede mekanismer, der kan fejlfungere og medføre et negativt selv- og andresyn. Dette fremdriver symptomer, som er udtryk for, og en respons på sociale forhold; større hang til social sammenligning, skam, submission, selv-diskrepans, negativ bias og undgåelsesadfærd, som giver et indblik i de processer, der kendetegner selv-stigma (Simmelsgaard, 2015, p. 32).

Disse nye indsigter om et fænomen, selv-stigma, som stort set er blevet overset i litteraturen, peger på hvor centralt det er at kunne vurdere sin plads i hierarkiet og navigere ud fra sin sociale status, hvorfor stratifikationspsykologien ses som et emne der bør undersøges yderligere. En person kan i så fald opleve at tabe social status eller have en følelse af at blive domineret, hvor personen som følge heraf kan komme til at benytte sig af tilbagetrækkelse eller undgåelsesadfærd og udvikle selv-stigmatiserende tendenser.