Rapportens samlede antal tegn

I alt antal sider: 11.154

* Tidligere pensum

1^ Fænomenet stratifikation uddybes i begrebsafklaringen afsnit 1.5.3.

2^“Ritual agonistic behavior is the social interaction that produces role asymmetries in the majority of

vertebrate species” (Price et al, 1994, p. 310).

3^ De to kliniske cases; case 1# Heidi og case 2#Jonas (jf. 5.3) er anonymiserede. De kliniske notater står desuden til rådighed, hvis det ønskes.

4^Ideen om en evolutionær normalitetsforståelse stammer fra termet evolutionær realisme, som omhandler adaptive systemers logik set i sammenhæng med eventuelle dysfunktionelle processers udvikling (Balddursson, Carlsen & Pedersen, 2013, p. 6).

5^Dette synspunkt tager udgangspunkt i Wakefield’s (1992) forståelse af mental lidelse, ikke som sygdom, men som en skadelig dysfunktion, der af en eller flere årsager ikke er i stand til at udføre dens naturlige funktion, som den evolutionært er designet til.

6^ Med patogene forhold menes, at fx den sociale verden kan udvikle dysfunktion og sygdom både som sociale tilstande og som skadelig påvirkning af sociale aktører, som kan omfatte kollektiver, institutioner og organisationer (Pedersen, 2014, p. 43)

7^ ICD og DSM består af afgrænsede kategorier, hvor menneskets lidelser kan passes ind i en kasse. En modpol her til er, at se dysfunktion som noget der kan opstå på forskellige niveauer og i grader, som i forlængelse af en normalitet (Murphy, 2006, pp. 307-312).

8^Abnormal diagnostik indebærer som i DSM og ICD, forandringer, hvis omfang og konsekvens indebærer væsentlige forstyrrelser af klientens muligheder for at opretholde et normalt virke. Dysfunktion indenfor normalområdet indebærer, at tilstanden ikke er et udtryk for sygdom, og at tilstanden ikke dominerer hele personens væren, men er en delbestemmelse heri (Baldursson, 2009, pp. 282, 296).

9^Stratifikationsperspektivet modificeres desuden løbende i specialet, fra at omhandle hierarki til egaliltærisme, altruisme, arbejdsdeling og byttepsykologi (jf. 4.0).

10^ Se også 4.1.1 om hierarkiets betydning og funktion.

11^Begrebsvaliditet defineres ved overensstemmelse med målingens resultat og det teoretiske begreb der forsøges testet. Begrebsvaliditet er centralt i forhold til undersøgelser, der fortolker en måling af attributter eller kvaliteter som ikke er operationaliseret, og som indebærer vigtigheden af forskerens orientering (Cronbach & Meehl., 1955). Se afsnit om reliabilitet og validitet jf. 2.1.1.1.

12^Charles Darwin (1859) drog den konklusion at de organismer der bedst kunne drage fordele af og tilpasse sig miljøet, var de organismer der havde bedst chance for overlevelse og reproduktion, og på den måde var de selekteret af naturen til at føre deres gener videre til næste generation. Denne proces, naturlig selektion, medfører forandring af organismen til miljøet generation efter generation og kan derfor anses som at være designet til miljøet. Selektion modificerer altså en population til at tilpasse sig miljøet, men miljøet er på ingen måde statisk (Ehrlich & Ehrlich, 2008, pp. 12f).

13^ Se eksempelvis følgende afsnit 3.1, 4.1.2.1, 4.2.4, 5.1, 5.2, 5.2.1, 5.4.2.

14^ Deduktion medfører specifikke antagelser og forudsigelser på baggrund af mere universelle eller generelle præmisser (Hempel, 1962).

15^ Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er muligt at udføre et forskningsprojekt uden nogen form for forhåndsantagelser om et givent interessant fænomen (Kruuse, 2012, p. 87).

16^Selvet, er ifølge Kurzban & Aktipis (2007) et misforstået term, da der ikke findes et enkelt isoleret selv, men at psyken består af et net af moduler eller systemer, der er forbundet med hinanden og har en social funktion. Ikke desto mindre benyttes termet selvet med bevidsthed herom. Selvet kan derved bedre forstås i form af flere forskellige selver over tid og rum (Pedersen, 2014, p. 161).

17^ Lavt selvværd kan være en indikator for internaliserende psykopatologi (Isomaa et al., 2012). I den sammenhæng er lavt selvværd negativt relateret til depression, hvor en person nedvurderer sig selv i forhold til andre (Orth et al, 2013).

18^ For kritik af eksperimentet se (Chapanis & Chapanis, 1964).

19^Som modspil til Festinger’s teori fremfører Beauvois & Joule (1996, pp. 22-34) flere år senere, at kognitiv dissonans muligvis ikke omhandler behov for konsistens, men rationalisering, som en anderledes anskuelse af fænomenet.

20^ For kritik af Bem’s eksperiment, se (Mills, 1967).

21^Dissonans og selv-perceptionsprocesser må ses i forhold til deres eget specialiserede domæne. Selv-perception sker ved holdningsændringer inden for et accept-domæne. Dissonans illustrerer derimod holdningsændringseffekter indenfor domænet afvisning (Baldursson, in press).

22^Neurologiske studier understøtter disse fund, da bonoboer har mere grey matter i områder impliceret i at opfatte egen og andres mentale stress. Desuden har de en stærkere forbindelse fra hjerneområdet amygdala til anterior cingulate cortex, som medierer aggressive impulser, end chimpansen (Rilling, 2011).

23^Sladder er derfor et centralt kommunikativt redskab, ikke blot for at danne sociale netværk, men også for at gruppemedlemmer kan komme frem til en negativ konsensus omkring eventuelle farlige afvigere, hvormed sladder kan bidrage til social kontrol (Dunbar, 2004; Giardini & Conte, 2012).

24^Altruisme betegnes som adfærdsmæssige tendenser, der gør at en person giver mere end det får, som kan reducere den enkeltes fitness. Dette indebærer ofte generøsitet imod ikke-slægtninge og ofring af personlige interesser til fx andres, gruppens eller samfundets fordel (Boehm, 2012b, p. 8; Lopreato, 1981, p. 113).

25^ Se definition i afsnit 4.2.2.

26^ Dette kaldes desuden for gruppeselektion (Boehm, 2012b, p. 13; Lopreato, 1981, p. 114).

27^ Henholdsvis 75 % svarede korrekt i tilfælde, der involverede en social kontrakt, og kun 48 % i tilfælde, som var defineret uden en social kontrakt (Cosmides & Tooby, 1992, p. 183).

28^ Stammer (jf. 4.1.3.2) er et eksempel på styrken i in-group relationer.

29^ Et studie viser i den forbindelse at præfrontale cortex læsioner, som er sket før 16 mdr. alderen medfører defekt socialt og moralsk ræsonnement (Anderson et al, 1999).

30^Omvendt kan arbejdsdeling medføre en stadig større magtforskydning, social differentiering og konkurrerende kapitalisme, som et resultat af industrialiseringen, forøget produktion og stadig større problematiske arbejdsforhold (Rueschemeyer, 1986, pp. 7, 9, 30). Karl Marx mente i den forbindelse, at fabrikker udnyttede arbejdskraften, da værdien af, hvad arbejdsgiveren betalte for arbejdskraften var lavere, end værdien af den arbejdskraft, som arbejderne producerede (Bottero, 2005, pp. 34f).

31^Gavrilets (2010) beskriver arbejdsdeling som en udviklingsmæssig plasticitet, som evolutionært startede med en koloni af udifferentierede celler og sluttede med komplet differentierede multicellulære organismer, hvor arbejdsdeling bidrager til fordelagtige fitness-fordele.

32^ Se evt. afsnit 3.3 om social navigation, social sammenligning og selvværd.

33^Dette kan fx ses i forhold til belastning af stress-systemet, hvor allostatiske løsninger indebærer dysfunktionelle tilpasningsmetoder til forandringer (McEwen & Wingfield, 2003; Ganzel et al, 2010).

34^Et studie af De Waal et al. (2010) undersøgte effekten af smertestillende medicin på sårede følelser/social smerte. Efter femten dage rapporterede de der havde taget smertestillende lavere grad af sårede følelser i forhold til de der tog placebo, som støtter forbindelsen mellem social og fysisk smerte.

35^Ifølge parasit-teori tager vi afstand fra dem, som vi anser som smittefare (Thornhill & Fincher, 2014). Det kan antages, at Jonas væmmes ved sig selv, som medfører selv-marginalisering og selv-eksklusion.

36^En sådan paranoid kognition kaldes Sinister Attribution Error, hvor en person tolker andre menneskers intentioner, som særligt fjendtlige eller ondskabsfulde. Denne mekanisme er en overdreven og desuden irrationel tendens, da der ikke foreligger evidens i situationen til at bekræfte en sådan mistanke (Kramer & Hanna, 1998, p. 164; Main, Dahl & Darke, 2007). Særligt påpeger Kramer (1998), at situationer hvor personen føler sig anderledes, samt situationer hvor denne indgår i en relation med en anden, hvori der foreligger et skel i social rang, er af særlig betydning for en øget paranoid kognition og dermed dysforisk selvbevidsthed.

37^Menneskets behov for, at beskytte eget selv-billede eller selv-vurdering, for at bevare selv-integritet, kan hæmme måldirigeret adfærd, og medføre nederlagspræget samt self-handicapping behavior (McCrea & Hirt, 2011).

38^ Stress forårsager at organismen kan reagere hurtigt og adaptivt på udfordringer i miljøet, som bidrager til overlevelse (McEwen & Wingfield, 2003).

39^ Skemaer defineres ved indre repræsentationer, der identificerer, fortolker, kategoriserer og evaluerer personlig oplevelse. Skemaer er hypotetiske, og opstår fra vedholdende og gentagende skemaer i tanker og billeder om forvrænget information (Clark & Beck, 2010, p. 419).