Problemformulering:
Hvilket dilemma sætter konkurrencestaten den pædagogiske profession i?
Hvordan håndterer vi dilemmaet i helhedsskolen mht. dannelsesperspektivet?
Metode
Vi vil starte med at beskrive det nuværende samfunds opbygning og udvikling, herunder globaliseringens konsekvenser og udviklingen af Konkurrencestaten. Vi anvender Anthony Giddens og Ove K. Pedersen. Udviklingen danner ramme for den samfundsmæssige diskurs, vi forholder os til hele opgaven igennem.
Vi vil efterfølgende se på nogle af de konsekvenser, det politiske fokus har afstedkommet for den pædagogiske profession. Herunder indførelsen af læreplaner og det medfølgende dokumentationskrav, og hvilken effekt dette får på det pædagogiske fokus i hverdagen. En hverdag, vi løbende vil beskrive som kompleks, med mange fokuspunkter, der problematiseres af samfundsdiskursen, idet samfundet ikke opfatter alle opgaver i en pædagogiske hverdag, som vigtige. Vi vil derfor også beskæftige os med forældresamarbejde, og krav fra forældre til pædagogerne – grundet institutionens omlægning fra daginstitution til dagtilbud.
Vi vil herefter se på pædagogens rolle i heldagsskolen, og ud fra undersøgelser fra undervisningsministeriet og artikler fra BUPL beskrive nogle af de problematikker, der er opstået i kølvandet på den nye skolereform, som er aktuelt i en tid hvor mange pædagoger skal finde deres plads i et domæne, der normalt har tilhørt lærerne.
Med denne første del forsøger vi at beskrive nogle af de faktorer, der bliver et vilkår for det pædagogiske virke.
Efterfølgende vil vi se, hvordan Rousseaus teorier omkring samfundets magt over det naturlige, og hans betragtning af barndommen som havende en egen værdi, bliver et argument for vores interesse i emnet – og bringer os videre til et dannelsesmæssigt aspekt, hvor vi brug Bent Madsens identitetsdannelse, samt Hans Jorg-Hohr holistiske socialiseringsteori til at beskrive, hvad mennesker har brug for i dets udvikling fra barn til voksen. Vi vil her argumentere for konkurrencestatens mangel på fokus ift. disse teorier, og at der her hviler en vigtig pædagogisk opgave.
Til at konkretisere den holistiske Socialisationsteori, vil vi anvende Kathrin Byreus´ metode ”Forumteater”, som en pædagogisk aktivitet, der rummer alle socialisationsteoriens læringsformer. Herigennem vil vi komme med et bud på en aktivitet, der ift. Rousseau kan genoprette en del af den tabte selvopfattelse, og blive en konkret måde at betragte indholdet af pædagogiske aktiviteter.
Afslutningsvis vil betragte pædagogens opgave omkring det at skabe rammerne for barnets udvikling, med udgangspunkt i Kants pædagogiske paradoks. Og således anvende Kant som samlende filosofisk vinkel på opgaven.
Vældfærdsstaten
”Den europæiske model/ Europas velfærdssystem (ESM) bliver ofte betragtet som en juvel i en krone”, skriver Giddens indledningsvis i hans bog Europa i globaliseringens tidsalder. Denne model, mener Giddens, kan være medskabende af det, vi kvalificerer som Europas centrale værdier.( Giddens, 2007, s.15).
-
En udviklet og interventionistisk stat finansieret af et relativt højt beskatningsniveau
-
Et robust velfærdssystem som sørger for effektiv social beskyttelse, i vid udstrækning for alle borgere, men navnlig for dem der trænger mest;
-
”En begrænsning af økonomisk og andre former for ulighed.” ( Giddens, 2007, s.16)
Grundlaget for at den europæiske social model/ESM hænger, ifølge Giddens, sammen med et generelt værdisæt: Deling af både chance og risici i samfundet på tværs af samfundet, man skal med andre ord mindske uligheden. Sætte sammenhængskraften i højsæde, solidaritet frem for individualitet. Beskyttelse af de svageste igennem aktiv social intervention. Vægtning på samråd snarere end konfrontation i industrien, dette sker gennem fagforeninger. (ibid.)
Det er altså disse centrale dele ved den ESM, som den danske velfærdsstat er bygget på. Denne velfærdsstat, som man kender den i dag er dog, ifølge Giddens, under pres og spændinger fra omverdenen. (Giddens 2007, s. 17)
Globalisering i Europa
EU oplever i de senere år et pres fra udviklingslandene. Eksempelvis får Kina større og større andel af verdens færdigvare produktion. Samtidig konkurrerer Kina ikke kun på billig arbejdskraft, men har udviklet sig til, i lige så høj grad, at konkurrere på kvalitet og teknologi, hvilket er en tendens i flere udviklingslande (Giddens 2007 S.66).
Dette øger konkurrencen globalt, og er med til at accelerere den teknologiske udvikling, og derved at overflødiggøre traditionelle arbejdsformer (Giddens 2007s.18-22). Med andre ord; man er nødt til at effektivisere, altså sænke produktionsomkostningerne, for at være konkurrencedygtig. ”Hvad der var effektivt for en generation siden, er til en vis grad aktivt dysfunktionelt i dag” (Giddens 2007 S.48).
Arbejdstyrken indenfor industri og landbrug er dykket drastisk over en generation i Europa. I stedet skal over 80% finde arbejde indenfor service og videns-baserede virksomheder (Giddens 2007 S.79), hvilket sætter krav til arbejdsstyrkens udvikling og uddannelse.
Dette opbrud med traditioner, tid og rum, som Giddens beskriver, medfører også et opbrud i tilhørsforhold i eksempelvis industrien. International konkurrence styrer hvor en virksomhed vælger at producere. Hvis de laveste produktionsomkostninger findes uden for lokalområdet, er det økonomisk logisk at flytte produktionen. Og med det højmoderne samfunds teknologi, er det blevet væsentligt lettere at kontrollere, transportere og kommunikere med fjerne produktioner. Dette sammen med teknologiens udvikling, må ses som en væsentlig grund til den førnævnte omstrukturering af arbejdsstyrken.
Giddens argumenterer dog også for, at ophævelsen af tilhørsforhold, ikke nødvendigvis kun har en negativ effekt, i form af tab af arbejdspladser. At flytte sin virksomhed til et mindre omkostningsrigt land, kan betyde overlevelse for virksomheden. Derved kan man argumentere for at denne frie bevægelighed i flere henseender, har været med til at bevare lokale arbejdspladser, fremfor at fjerne dem (Giddens 2007 s.65), så længe arbejdsstyrken er dynamisk og udviklingsvillig. Med andre ord:
Outsourcing bør være en gevinst for ”begge” nationer. At skabe arbejdspladser i et land, skal gerne give et nyt handelsmarked, der kan betyde job, til dem der har mistet deres pga. outsourcing. Er Arbejdstyrken ikke fleksibel, vil det betyde flere arbejdsløse, derfor bliver uddannelse nødvendig(Giddens 2007 s.69-70).
Netop dette fokus på arbejdsstyrkens uddannelse, bliver helt centralt, både for samfundet, og den pædagogiske profession. Danmark er et land, der nødvendigvis må satse på uddannelse fremfor lave produktionsomkostninger. I kraft af den forbedrede teknologi bl.a. indenfor kommunikation, er det i dag væsentligt lettere at flytte en produktion ud af landet. Danmark må derfor fokusere på at skabe en omstillingsparat arbejdsstyrke, der kan være specialister i feres felt, da vi ikke kan matche produktionsomkostningerne i andre lande. Derfor bliver uddannelse helt centralt:
Den 19/2 2013 udtaler statsminister Helle Thorning Schmidt, på sit ugentlige pressemøde, at regeringen arbejder på at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Der skal skabes arbejdspladser, særligt på det private arbejdsmarked, og her spiller uddannelse en væsentlig rolle – ”Vi vil gøre vores børn og vores unge til den dygtigste generation nogensinde” udtaler statsministeren.
En ny S.U. reform lægger samtidig op til, at unge hurtigere skal gennemføre deres uddannelse, ”så de kan komme ud og tjene penge og klare sig selv”. (Thorning-Schmidt 2013 )
Med dette politiske fokus begynder konkurrencestaten for alvor at gribe ind i den pædagogiske profession. For en hurtigt gennemført uddannelse tager allerede sit udspring ved skoleforberedelsen i børnehaven. Samtidig bliver pædagogerne også en del af helhedsskolen, og indgår netop her i et decideret uddannelsesapparat. Vi har i indledningen pointeret at det politiske fokus på uddannelse stadig er højaktuelt. Vi kaster derfor et blik på konkurrencestaten og dens indgriben i folkeskolen.
Do'stlaringiz bilan baham: |