Bachelor Projekt Om Konkurrencestatens effekt på den pædagogiske profession Problemformulering

Dokumentation i daginstitutionen

Vilkårene for at drive daginstitution og hermed, også vilkårene for den pædagogiske profession er blevet udfordret kraftigt igennem de sidste år, og bliver det stadig af grundlæggende reformer. Daginstitutionen tænkes i en stigende grad, som en del af uddannelsespolitikken, som skal sikre Danmarks konkurrenceevne i forhold til verdens førende vidensøkonomier. Den nationale policy på området udvikles i nært samarbejde med Organization of economic cooperation and development (OECD) og EU. Leg bliver erstattet med læring som dominerede nøgleord. Denne udvikling og disse vilkår, får i større grad indflydelse på daginstitutionernes hverdag. Vilkår som er med til at udfordre praksis, og samtidig stiller spørgsmålet om, hvad det egentlige omdrejningspunkt for den pædagogiske faglighed er?(Krejsler,2013,s.210). OECD, EU –kommissionen m.fl. er i en stigende grad med til at sætte dagsorden for, hvorledes daginstitution skal tænke børns tidlige socialisering og hvorledes dette skal organiseres nationalt (Krejsler,2013,s.210). Denne udefrakommende organisering har til formål at styrke Danmarks konkurrenceevne ift. et fælles EU. I denne kontekst bliver daginstitutionen på den måde, i stigende grad, set som et uddannelsespolitisk redskab. Der lægges især vægt på at implementere en mere systematisk indsats i forhold til læring end tidligere. Og i kraft af kravet om en mere systematiseret læring, er kravet om dokumentation opstået(Krejsler,2013,s.211). Der er indført nye styringsmodeller, der indebærer at sætte mål og metode for praksis, samt dokumentere og evaluere effekten, og derpå modificere praksis til at producere den ønskede effekt. Med indførelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004, blev det et krav, at alle daginstitutioner skulle opstille mål, beskrive metoder og aktiviteter samt dokumentere opfyldelsen af dem(Krejsler,2013,s.206)). Disse krav blev skabt på baggrund af følgende:

Citat :

”Vidensopsamlingen påpeger, at udenlandske forsøg har vist, at god dagpasning med fokus på at styrke og støtte børns intellektuelle, emotionelle og sociale kompetencer kan bidrage til at bryde den negative sociale arv. Derfor er en mere målrettet og bevidst indsats i forhold til udvikling af børns kompetencer i dagtilbud væsentlig og især i forhold til børn, der ikke stimuleres og får opbakning hjemmefra. Det er regeringens holdning, at pædagogiske læreplaner er et af midlerne til at nå dette mål.

De pædagogiske læreplaner har dog ikke kun sigte på udsatte børn. De pædagogiske læreplaner skal være med til at understøtte læringen for alle børn og bidrage til at gøre overgangen til skolen mere harmonisk.”

(Kjær, 2003, §2)

Pædagoger skal altså gennem arbejdet med læreplanerne forbedre børnenes intellektuelle, emotionelle og sociale kompetencer. Og samtidig skal læreplansarbejdet understøtte læring og bidrage til skoleparatheden. Her bliver det interessant at betragte, hvordan dokumentation er blevet en integreret del af den pædagogiske profession, og et værktøj til øget faglighed. Men samtidig skaber den også en større diskursmæssig påvirkning af den pædagogiske praksis, i kraft af konkurrencestatens ønske om bedre uddannet arbejdskraft. Helt konkret bliver netop dette forslag altså en konkurrencestatsmæssig påvirkning af den pædagogiske profession, idet pædagogen tillægges opgaven at fuldføre læreplanerne, med henblik på at understøtte læring, og harmonisere overgangen til skolen. Altså skal daginstitutionen ændre karakter, så den i nogen grad indeholder elementer fra folkeskolen. Dette byder en ny udfordring i den pædagogiske praksis.

Dokumentation i daginstitutionen

Maja Plum har arbejdet med, hvad der sker, når man dokumenterer i daginstitutionen. Hun forsøger at vende tingene lidt på hovedet i forhold til dokumentation. Hun spørger ikke om, hvad dokumentation i forhold til læreplaner gør ved praksis og hvad det betyder for den pædagogiske faglighed, men sætter fokus på, hvordan dokumentation er med til at håndtere og ordne pædagogisk praksis på en særlig måde(Krejsler,2013,s.206). Plum anvender i den forbindelse ordet pærevælling, som en beskrivelse af daginstitutionens hverdag. Pærevælling skal ikke forstås negativt i denne sammenhæng, men som en forståelse af, at der sker mange ting simultant, som pædagogen så agerer i. Plum går væk fra tanken om et lineært handlingsforløb/metode med et mål. Plums fokus ligger på hvordan pædagogen opnår sin faglige identitet som pædagog, hun ser ikke pædagogen som en fast størrelse, men som en faglig person som på dynamisk vis træder i karakter.

Forståelsen af pærevællingen

Ofte bliver pædagogik og pædagogisk praksis beskrevet som en relation mellem barn og voksen, hvor bestemte kompetencer udvikles og dannes med et bestemt formål. Pærevælling dækker over alle de aktiviteter, spørgsmål, våde bukser, skrig og skrål og andre uforudsigelige ting, der dagligt opstår i en daginstitution. I denne pærevælling gemmer der sig en dobbelthed. På den ene side virker det på udefrakommende enormt kaotisk, som ordet pærevælling også giver udtryk for, men på den anden side er der også regler, rumlighed og tidslig struktur – orden i kaos, om man vil. Netop at ordne og regulere i denne pærevælling, synes at være grundlæggende for at være pædagog(Krejsler,2013,s.207).

Praksis eksempel

Jeg er lige mødt ind på min stue. Et barn kommer løbende hen til mig og siger at Bo ikke vil hjælpe med at rydde op ovre i dukkekrogen. Jeg går over til Bo, og forklarer ham, at han skal hjælpe til med at rydde væk. Imens jeg sidder og snakker med Bo på gulvet, hvor han nu er i gang med at lege, er Esmeralda begyndt at græde. Esmaralda kommer hen til mig og kravler op i mine arme. Mens jeg trøster Esmaralda får jeg også forklaret Bo, at han skal gå over og rydde op. Mens jeg sidder med Esmaralda på skødet, kommer der to drenge løbende ind på stuen, de er i gang med at lege soldater. En af drengene kommer hen og siger at han har brug for at gemme sig. Jeg siger, at han bare kan gemme sig bag mig og Esmaralda. Endnu dreng kommer nu ind på stuen og spørger, om jeg har set Ahmed. Esmaralda og jeg ryster på hovedet. En stemme ude fra toilet råber ”JEG ER FÆRDIG!”. Jeg fortæller Esmaralda og Ahmed, at de må finde et nyt gemmested, og at jeg snart er tilbage.

Eksemplet her er fra tredje praktik og beskriver en pædagogs hverdag fra førstepersonsperspektiv. Men hvad sker der egentlig i denne situation? Der sker mange forskellige ting men også ingenting på samme tid. Ser man målorienteret på denne situation, hvor læring er noget, der opstår mellem barn og voksen, sker der ingenting. Det er blot en masse forskellige interaktioner mellem forskellige børn og pædagogen. Ser man derimod situationen som en pærevælling, træder pædagogen frem som værende den regulerende og ordnende. Pædagogen er en del af pærevællingens samtidighed og bliver defineret ud fra denne.

Ser man nu på de situationer, hvor der bliver fortaget dokumentation(typisk læringsorienterede) og de elementer, der indgår i dokumentationen, bliver det tydeligt, at der sker noget med pærevællingen (Krejsler,2013,s.207). I de situationer, hvor der dokumenteres, er der nemlig fokus på bestemte elementer, elementer i form af for eksempel at tage billeder eller udfylde læringsmålsskemaet. Netop tilstedeværelse af disse elementer er med til at påvirke, hvordan pædagogen ordner/regulerer pærevællingen. Det er ikke opgaverne i sig selv, der gør noget, men hvordan pædagogen agerer i forholdet til dem. Resultatet af dette er, at man sætter en ramme for pærevællingen og gør samtidig den pædagogiske praksis lineær og entydig, da der er fokus på disse opgaver. Dilemmaet ligger her i, at i de situationer, hvor man dokumenterer også bliver det, der skaber folks forståelse af, hvad pædagogisk faglighed er. Dvs. at fokus bliver at skabe aktiviteter, der kan dokumenteres ud fra mål og metode, der kan understøtte den udvikling vi ønsker for børnene – i en stærkt kritiserende kontekst – uddannelsesparathed. Men ser man kun den pædagogiske faglighed ud fra disse situationer, gør man den entydig og unuanceret. (Krejsler,2013,s.207). For den pædagogiske hverdag byder på langt flere situationer, af udokumenterbar karakter, som pædagogen skal forholde sig til (Krejsler,2013,s.207). Netop dokumentation er også med til at ”forstyrre” pærevællingen, for den sætter den pædagogiske rolle ud af pærevællingens samtidighed, igennem sin målorienterede tilgang. Dette resulterer i, at pædagogen får sværere ved at regulere og ordne pærevællingen, da pædagogen ikke længere er i den. Ved at være målorienteret, for eksempel i forbindelse med en aktivitet, træder pædagogen ud af pærevællingen og får sværere ved at regulere(Krejsler,2013,s.208). En tænkt situation kunne være en børnegruppe, der skal på tur i skoven, som en del af deres læreplans tema, naturforståelse.

Praksis eksempel

Det er tidlig mandag morgen, og det betyder at det er ”Knoppernes” tur-dag. Alle børnene er samlet i garderoben og er i gang med at få tøj på. Da alle er klar, forlader gruppen institutionen, og går ned mod vandet. Der er højt humør og nogle børnene synger små sange. Planen med turen, som de to pædagoger har arrangeret, er at lære lidt omkring fisk og havet generelt. Gruppen er gået ned til kajen og den følger de indtil de kommer til havnens udmunding. Pædagogen Amalie siger ” Her er godt sted at se på fisk”. Stedet, som Amalie har fundet, er omgivet er af store sten, som går helt ned til vandkanten. Amalie siger, at man skal være forsigtig når man kravler på stenene. Alle børnene kravler ned til vandkanten, hvor pædagogen Amalie går i gang med at forklare. Amalie forklarer, at man skal være meget stille for ikke at skræmme fiskene væk. En dreng ved navn Sofus begynder at lege på stenene, og Amalie forklarer, at han skal komme hen til hende og lytte. Sofus kommer hen til Amalie, men det varer ikke længe, før han kravler rundt på stenene igen. Amalie siger endnu engang, at han skal komme hen og høre efter, og det gør Sofus så. Der er nu endelig kommet nogle fisk hen til børnegruppen, og Amalie forklarer om fiskene med lav stemme. Lige pludselige udbryder Sofus i et kæmpe brøl og begynder at hoppe rundt på stenene. Fiskene forsvinder, og Amalie bliver nødt til at opgive at forklare om fiskene.

I denne situation er dokumentation i forhold til læreplaner med til at skabe den måde, vi ordner/regulerer os på. Vi ser, hvordan Amalie, grundet et læreplanstema omkring naturforståelse, ikke kan ordne/regulerer som hun plejer at kunne, idet hun fokuserer på et bestemt mål, med aktiviteten. Dette betyder at der etableres en entydighed af pærevællingen i forhold til mål og kategorier (Krejsler,2013,s.208).

Delkonklusion

Nu har vi set, at dokumentation er med til at præge den pædagogiske praksis til en mere lineær og målrettet praksis. Den vigtige pointe i forhold til arbejdet med læreplaner og dokumentation er, at det ikke skal være styrende for praksis. Som pædagog bør man arbejde med dette ud fra den integrerende baggrund og dermed følge børnenes interesserer. Læreplanernes indhold og udførelse skal ikke planlægges på forhånd, men være noget der sker løbende. Sagt med andre ord; arbejdet med læreplanerne skal blive en del af pærevællingen. Bekymringen kan rettes imod at pædagogens fokus på et tilrettelagt mål ift. læreplanerne, vil blive overskyggende for den integrerende baggrund, og dermed skabe en skævvridning i forholdet mellem barn og aktivitet. Samtidig fjernes pædagogens umiddelbare tilstedeværelse på børneniveau i hverdagen, til fordel for en struktureret og tilrettelagt aktivitet.

Dette er selvfølgelig kun en kritisk betragtning af læreplanernes effekt. Netop arbejdet med læreplaner må forhåbentlig også føre til mere veltilrettelagte aktiviteter, der bygger på et solidt pædagogisk fundament, der er til gavn for børnenes udvikling og verdensforståelse. Derfor bliver læreplansarbejdet dilemmafyldt, da der på den ene side opstår en mere gennemarbejdet pædagogisk linje, men på bekostning af det umiddelbare i hverdagen.

De nye krav til institutionerne, sætter imidlertid også nye krav i til relationen mellem hjem og institution, og dette vil vi undersøge herunder.