Bachelor Projekt Om Konkurrencestatens effekt på den pædagogiske profession Problemformulering

PS11EBACH-40 Vejleder:

Daniel Buch & Claus Steensgaard

Jeppe Vejs Olesen

Bachelor Projekt

Om

Konkurrencestatens effekt på den pædagogiske profession

Problemformulering:

Hvilket dilemma sætter konkurrencestaten den pædagogiske profession i?

Hvordan håndterer vi dilemmaet i helhedsskolen mht. dannelsesperspektivet?

Anslag:

108488
Af:

PS11EBACH-40

Daniel Buch

Studie nr: 166094

Og
Jeppe Vejs Olesen

Studie nr: 166460

Vejleder:

Claus Steensgaard

VIAUC – Peter Sabroe

Indholdsfortegnelse:

Indledning 2

Problemformulering: 3

Metode 3

Vældfærdsstaten 4

Globalisering i Europa 5

Folkeskolen og konkurrencestaten 6

Læreplaner 8

Læreplanens effekt 8

Legen 9

Den integrerende baggrund 10

Delkonklusion 11

Dokumentation i daginstitutionen 11

Forståelsen af pærevællingen 13

Praksis eksempel 13

Praksis eksempel 14

Delkonklusion 14

Relationen mellem hjem og institution i forandring 15

Arbejdet med denne relation 16

Opsamling 16

Pædagogens rolle i heldagsskolen 17

Pædagogens oplevelse af sig selv i heldagsskolen 17

Opsummering 19

Delkonklusion 19

Rousseau 19

Dannelse 21

Den pædagogiske hverdag 23

Den upåagtede faglighed 24

Hverdagen i daginstitutionen 24

Opsummering: 25

Holistisk socialisationsteori 26

Empirisk læringsmåde 26

Æstetisk læringsmåde 26

Diskursiv læringsmåde 27

Neuropsykologisk perspektiv 28

Holistisk praksis 29

Kants Pædagogiske paradoks 30

Perspektivering 31

Konklusion 32

Litteraturliste 34

Indledning

Vores udgangspunkt for opgaven bygger på Ove K. Pedersens udsagn om, at samfundet har bevæget sig fra velfærdsstat til konkurrencestat. (Pedersen, 2011, s. 11)

En sådan udvikling medfører nødvendigvis en ny politisk dagsorden, og derfor ændrede forudsætninger for det pædagogiske virke. Konkurrencestaten har, i Danmark, skabt et nyt fokus på uddannelse, og dette fokus er med til at påvirke den diskurs, som vi oplever får større og større indvirkning på den pædagogiske profession. Regeringen gør det således til en målsætning at gøre Danmark til et bedre uddannet land.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler således på statsministeriets pressemøde 23. Januar 2014:

”Jeg har sagt det mange gange, og det er også på en eller anden måde temaet for den dag, jeg har i dag; det er uddannelse. Det er en af regeringens allerstørste ambitioner, det er vores uddannelse. Og vi har sat det mål, at den næste generation skal være den bedst uddannede i danmarkshistorien.” (Thorning-Schmidt, 2014a)

Og igen: 1. December 2014

”Som vi har sagt mange gange i regeringen, så har vi sat det mål, at vores børn og unge skal være danmarkshistoriens bedst uddannede generation. Og det er et stort mål. Vi har også sat konkret handling bag ordene. Og vi er den regering, der investerer mest i uddannelse nogensinde. 9 milliarder kroner ekstra til uddannelse og SU siden vi trådte til.” (Thorning-Schmidt 2014b)

Hun uddyber:

”Statsministeren: Hele vores uddannelsestænkning handler om, at alle børn og unge skal være så dygtige, de overhovedet kan blive. Og det kræver, at vi selvfølgelig har startet med folkeskolen. Det er helt naturligt, at vi nu har sikret en folkeskole, som gør, at de unge bliver dygtigere. Og nu har vi været igennem erhvervsuddannelserne, nu skal vi igennem de gymnasiale uddannelser. Kvaliteten skal op, de skal have lidt flere timer, og de skal have bedre muligheder for at komme ind på de videregående uddannelser.” (Ibid.)

Netop dette politiske fokus på uddannelse, der sigter mod at skabe ”den bedst uddannede generation”, må nødvendigvis medføre nogle grundlæggende omvæltninger i samfundet. Og derved også få indflydelse på den pædagogiske profession. Samtidig bliver gentagelsen af regeringens fokus på uddannelse, grundlag for en samfundsdiskurs, der opstår igennem mediernes dækning af den politiske dagsorden.

Vi vil i opgaven sætte fokus på, hvilke globale omstændigheder, der har ført os frem til det samfund, vi lever i. Hvilke konsekvenser det har medført, og evt. vil medføre. Samt hvilken rolle den pædagogiske faglighed spiller i dette samfund.

Samtidig forholder vi os til den diskurs ovenstående politiske udtalelser medfører, hvilket fokus, der bliver skabt heraf, og den påvirkning på professionen det medfører.

Vi vil forsøge at belyse pædagogens kompetencer ift. konkurrencestaten og argumentere for berettigelsen af, i vores optik, nødvendige kerneelementer i den pædagogiske faglighed. Samt hvorledes disse kerneelementer er under pres i den nuværende samfundsdiskurs.

Vi tager udgangspunkt i målgruppen børn og unge, idet vi ser en klar rød tråd fra den politiske agenda om ”den bedst uddannede generation”, til hverdagen for børn og unge i skolealderen, men også i børnehave og vuggestue.

Altså bliver fokus, ikke kun at betragte den oplagte polemik om folkeskole/heldagsskole, men at sætte det politiske fokus i perspektiv til både samfund og institution udenfor skolen. Og her betragte udviklingen på både godt og ondt, ud fra en optik, der tager udgangspunkt i ”det hele menneske” og dannelse, som generel målsætning for pædagogisk virke.

Vi opsætter derfor følgende problemstilling: