’Den uophørlige vind!’

Vind
’Den uophørlige vind!’

Ordene kommer fra meteorologen John Dutton, og de afspejler klart, at vinden er et af de mest vedholdende fænomener i atmosfæren. Før i tiden – frem til 1970'erne – ville den daglige vejrudsigt fra Danmarks Meteorologiske Institut lyde på 'kraftig vind fra nord-vest.....', efterfulgt af oplysninger om nedbør og lufttemperatur. I dag følger radioens korte vejrudsigt typisk den omvendte orden; lufttemperaturen først, efterfulgt af nedbør og, du fredsens, somme tider ikke et ord om vinden!

Det går selvfølgelig ikke, og slet ikke for skibsfarten eller i det hele taget for mennesker, der er beskæftiget på havet, og derfor henter man i dag mere detaljerede informationer fra andre kilder. Galathea I var et sejlskib, der blev navigeret ved hjælp af sekstant (http://en.wikipedia.org/wiki/Sextant). På Galathea II benyttede man sekstant og fik desuden oplysninger om vinden via telegraf og radio. Galathea III er det første togt, hvor satellitbilleder af havvindene er til rådighed for såvel skibets besætning som børn i klasseværelset.
Tekst; Wind_1_S.jpg

Udsigt fra skib i høj sø.
Baggrund

Kortlægning af havvinde ved hjælp af satellitter blev udviklet i løbet de første år med observation af Jorden ved hjælp af satellit teknologi, dvs fra 1965. På dette tidspunkt udviklede det amerikanske forsvar det første passive mikrobølge-instrument til satellitter. Siden har man udviklet andre metoder til kortlægning af havvindene blandt andet scatterometry og synthetic aperture radar (SAR). Begge metoder er baseret på at udsende mikrobølge-stråling og at opfange spredningen af den reflekterede stråling fra jordens overflade. Det er altså aktive instrumenter, idet de selv udsender stråling. Ved den passive metode måles mikrobølge-stråling som Jorden selv udsender.

Passive mikrobølger

Havets overflade udsender passive mikrobølger. Når vindene skifter, ændres også udsendelsen af mikrobølger. Ved hjælp af en algoritme kan man så 'oversætte' de observerede signaler fra mikrobølgerne til vindhastighed. Algoritmen er fastsat gennem statistisk sammenhæng/korrelation mellem den observerede vind, som er målt ved et antal havbøjer, og satellit-data.

Passive mikrobølger trænger igennem skyer og regn, så havvinde observeres både dag og nat og under alle vejrforhold.
En tidsserie af globale kort over havvinden gennem næsten 20 år findes i arkiverne for special sensor microwave/imager (SSM/I). Mange satellit platforme, udstyret med et passiv mikrobølge radiometer har været i gang. I dag er der tre instrumenter i funktion. Det giver så meget som seks kort med observationer af havvinde fra et hvilket som helst sted på kloden – hver dag. Bemærk illustrationen.
Wind_9_S.jpg
Hastighed for havvinde på et globalt kort fra SSM/I den 8. august 2006. (Kilde: http://manati.orbit.nesdis.noaa.gov/doc/ssmiwinds.html on-line arkiv.) En knob, som er måleenheden for hastighed på havet, svarer til en nautisk mil i timen eller 0,5144 meter i sekundet. Hårde vinde findes især omkring 40º sydlig længde. Klik for at forstørre.
Vind_9_S.jpg
Hastighed for havvinde nær Danmark fra SSM/I den 8. august 2006. Kilde: NOAA http://manati.orbit.nesdis.noaa.gov/doc/ssmiwinds.html on-line arkiv. Klik for at forstørre.
Figuren viser vindene. De kraftigste vinde optræder i Nordsøen. Kun vindhastigheden er kortlagt, ikke vindretningen.
Bemærk venligst, at blandt atmosfærefolk er vindretningen altid FRA den retning der nævnes, altså; en vestlig vind kommer fra vest. Til sammenligning er det lige omvendt i oceanografien, hvor en vestlig strøm flyder mod vest!
Scatterometry

Satellit-baseret scatterometry er en moderne aktiv radar teknologi, som gør, at man kan observere havvindenes hastighed og retning. Et scatterometer udsender aktivt mikrobølge stråling og opfanger det returnerede signal med tre antenner eller en roterende tallerken/disk antenne. De tilbagesendte værdier i form af det normaliserede radar tværsnit (NRSC; normalized radar cross section) oversættes herefter til vindhastighed ved hjælp af en algoritme. Se nedenstående eksempel på forholdet mellem NRSC og vindhastigheden.

(illustration)

Wind_4_S.jpg

Hastighed for havvind 10 meter i en højde af 10 meter over havet, beregnet som en funktion af normaliseret radar tværsnit (NRSC) og ved anvendelse af mikrobølge stråling med en bølgelængde på cirka 5cm. Decibel forkortes dB og skalaen er logaritmisk. Kilde: Forskningscenter Risø. Klik for at forstørre.
Den fysiske forklaring på forholdet i illustrationen er som følger: Mikrobølge-strålingen spredes ved returneringen fra havoverfladen som en funktion af vindhastigheden. Den aktuelle vind genererer små bølger, der størrelsesmæssigt svarer til bølgelængden af mikrobølger, nemlig omkring 5cm. Jo mere vind, desto flere små, stejle bølger vil der dannes, og dermed vil der reflekteres mere mikrobølge-stråling fra de små bølger tilbage til satellitinstrumentet. Når det er vindstille, fremstår billedet sort, fordi al strålingen spejles væk fra instrumentet. Ved højere vindstyrker vil billedet være lysere, fordi en større andel af strålingen tilbagespredes til instrumentet fra de små bølger.

Instrumentet er udstyret med sin egen strålingskilde. Mikrobølge-strålingen (radar-strålingen) kan trænge igennem både skyer og regn – og mørke. Derfor kan havvindene observeres på en hvilken som helst tid af døgnet og uafhængigt af vejret.

Adskillige scatterometre er blevet fløjet rundt med satellit-platforme. I dag er hovedkraften et QuikSCAT scatterometer. QuikSCAT observerer havvindenes styrke og retning to gange dagligt for hele kloden. Illustrationen viser et vektorkort for havvinde nær Danmark.
Wind_3_S.jpg
Havvindenes vektorer fra QuikSCAT den 7. august 2006. (Kilde: NOAA http://manati.orbit.nesdis.noaa.gov/doc/ssmiwinds.html) on-line arkiv. I Nordsøen kommer vinden fra nordvest. Den kraftigste vind blæser i Nordsøen og er på 30 knob eller 15 m/s (markeret med rødt). Klik for at forstørre billedet.
Sammenligninger af vindkort for havvinde nær Danmark observeret med henholdsvis passive mikrobølger og scatterometer viser følgende:

● Kraftig vind (gult og rødt) i Nordsøen fremgår af begge kort.

● Svage vinde (blåt) i Østersøen fremgår af begge kort.

● Passive mikrobølger kan udelukkende anvendes til at kortlægge vindhastigheden på havet.

● Scatterometeret kortlægger såvel vind hastighed som vind retning.

● Scatterometeret observerer havvindene tættere på kysten (eksempelvis Kattegat)

Synthetic Aperture Radar – SAR

Synthetic Aperture Radar – SAR – instrument ombord på Envisat satellitten er særdeles hensigtsmæssig, når det gælder en detaljeret kortlægning af havvindene. Tilsvarende som med scatterometeret, er SAR et aktivt instrument, der udsender mikrobølge stråling. For Envisat ASAR’s (Advanced SAR) vedkommende har den udsendte stråling en bølgelængde på omkring 5 cm. Den samme algoritme, som blev illustreret tidligere, anvendes her til at beregne vindhastigheden ud fra de normaliserede radar tværsnit, som er observeret fra SAR.

SAR-instrumentet har kun én antenne, i modsætning til scatterometeret, der har tre. Derfor observerer SAR udelukkende vindhastigheden. For at kortlægge vindhastigheden anvender vi vindretningen fra en atmosfærisk model, NOGAPS. Illustrationen (6) viser et eksempel på et SAR kort over havvinde målt fra satellit.
Hastighed for havvinde omkring Danmark fra Envisat ASAR, observeret den 22. oktober 2004 9.43 UTC eller 10.43 dansk standard tid. Kilde: Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre.
På dette billede kommer vinden fra sydvest og er kraftigere i Nordsøen (15-18 meter i sekundet) end i de indre danske farvande.
Pilene viser vindretningen, som den er beregnet af atmosfære-modellen NOGAPS. Pilens farve viser modellens kalkulerede vindhastighed i den pågældende celle. Når der er overensstemmelse mellem pilens farve og satellitbilledet, er det ensbetydende med, at satellittens vindkort og atmosfære-modellen er enige om vindhastigheden. Atmosfære-modellen giver også resultater over land, hvorimod satellitbilledet kun viser vind over havområder.
I Nordsøen har vindkortet fra satellitten et stribet mønster, som følger vindens retning, fra sydvest mod nordøst. Dette kaldes vindstriber, og de går typisk på langs med vindretningen. Ved svag vind er striberne mindre tydelige eller helt fraværende.
Den jyske vestkysts blokerende effekt for vinden kan ses af næste illustration. Den blokerende effekt kan ses ved, at vinden over havet bliver langsommere allerede et stykke inden luftmassen når kysten. Blokeringen skyldes landskabet med bakker, skove og byer. Langt ude på havet ligger vindens hastighed på omkring 15 meter/sekundet (markeret med gult), mens den er gået ned til 12 m/s (markeret med grønt) nær kystlinien. Over land er vindhastigheden endnu lavere (blå pile fra NOGAPS modellen). Kortlægningsmetoden SAR fungerer kun på flydende overflader, hvor vinden kan fremkalde kapillære bølger. Der er derfor ingen SAR vindkort data for landområderne.
Også læ-effekten fra Jyllands østkyst fremgår af illustrationen. Her er vindhastigheden ganske lav – omkring 7 m/s (markeret med blåt) – nær kystlinien , mens den øges hen over Kattegat til omkring 12 m/s (grønt). København danner læ (for vestenvind) tværs over Øresund til Sverige.
Vindfænomener set fra rummet

Vindene indgår i store vejrsystemer. Derudover påvirkes vindene også af det regionale landskab i form af blokader og læ-effekt, ligesom lokale forhindringer påvirker vinden.

Den store variation på skalaen gør det til noget af en udfordring at kortlægge vindene. Rækkevidden af samlede vejrsystemer ligger på omkring 1.000 km, den regionale rækkevidde er omkring 100 km, mens lokale hindringer som træer, huse og vindmøller er af en størrelsesorden på mellem 10 og 100m.
Vejrsystemer

Vindene indgår i større samlede vejrsystemer såsom fronter langs forskellige luftmasser, hvor kold og varm luft mødes. Frontsystemer er sædvanligvis synlige i form af skyer, der i dagevis bevæger sig i systematiske forløb. Fronterne har ofte form af lange linier eller roterende systemer.

Scatterometer og SAR observationer af havvinde giver meget detaljerede oplysninger om de vinde, der bevæger sig tæt på overfladen. De vinde, der ses på kortene, befinder sig 10 meter over havoverfladen. Illustrationerne viser to eksempler på cirkulerende luftmasser; det første er fra Stillehavet observeret fra QuikSCAT (7) og det andet er fra Grønland observeret fra Envisat ASAR (8).
Wind_11_S.jpg

7. Vindhastighed i Stillehavet den 21. august 2006 kl. 11.16 UTC. Kilde: NOAA http://manati.orbit.nesdis.noaa.gov/quikscat/. Klik for at forstørre.
Her ser man den cirkulære struktur med kraftige vinde nær 'stormens øje'. Dette ligger nær øgruppen Aleuterne (som er beliggende uden for kortet mod nord). Nogle få dage efter stormen, vil bølgerne nå Hawaii (øerne i den sydøstlige del af kortet). De høje bølger fra stormen vil rulle 3.000 km tværs over havet som lange, lave bølger. Når de lange bølger når det lave vand nær koralreve og strande, rejser bølgerne sig og bliver meget stejle og høje, hvorefter de brækker. Det er perfekte forhold til surfing. Man kan altså med satellitbilleder forudsige, hvordan vilkårene vil være for surfing et par dage efter en storm i en afstand af 3.000 km.
Wind_12_S.jpg
8. Kort over hastigheder for havvinde over Grønland, observeret fra Envisat ASAR den 12. august 2006 kl. 12.49 UTC. Kilde: Forskningscenter Risø/Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre.
Havvindene i Danmarksstrædet nær Grønland viser et roterende system med kraftige vinde (markeret med rødt) rundt om et område med lav hastighed (blåt). Pilene fra NOGAPS atmosfære-modellen viser lavere vindhastigheder end dem, man ser i SAR vindkortet. Når det gælder vindretningen er der imidlertid fin overensstemmelse mellem modellen og de vindstriber, man ser på SAR vindkortet.
Regional effekt

Vindene påvirkes også af de regionale landmasser. For Danmarks vedkommende er dette beskrevet i en forudgående illustration med eksempler på blokering og læ-effekt. Et andet eksempel på en regional effekt stammer fra Cap Verde (9). Her ser man tunnel-effekt ('gap flow'). Tunnel-effektern er en accelereret strømning, som i dette tilfælde optræder mellem to øer. Der er flere eksempler på regionale effekter og hvordan de påvirker vindene ud over havet fra henholdsvis Island (10) og Danmark (11).

Wind_6_S.jpg
9. Kort over vindhastighed over havet ved Cap Verde, observeret den 6. juni 2006 kl. 11.29 UTC fra Envisats ASAR. Kilde: Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre billedet.
Vinden kommer fra nordøst. Pilene angiver vindretning og -hastighed fra NOGAPS atmosfære-modellen. Modellen giver i dette tilfælde en smule lavere vindhastighed end vindkortet fra SAR-instrumentet. Bemærk uoverensstemmelsen mellem pilene og kortet, hvor pilene er mørkere blå.
Øernes læ-effekt er tydelig. Der er svag vind bag øerne – det ses som mørkeblå områder i de felter, hvor der er vindskygge. Jo højere bjerge, der er på en ø, jo større er læ-effekten.
Der er en voldsom tunnel-effekt med stærkt forøget vindhastighed mellem de to øer Santo Antão og São Vicente i nordvest. På dette kort ser man at gennemstrømsvinde er på mellem 15 og 20 m/s (gule og røde felter) på SAR vindkortet. Bemærk, at atmosfære-modellen opgiver omkring 5 m/s for den samme lokalitet (den mørkeblå pil). Modellen angiver en middelværdi for en celle (på kortet), der er 100 x 100 km og dækker begge øer. Over land er vinden svagere, og modellen er derfor helt korrekt for cellen (totalt set). Atmosfære-modellen kan ikke beregne vindhastigheden i flaskehalsen (tunnelen) mellem de to øer, fordi den arbejder med en opløsning, der er grovere end afstanden mellem de to øer. SAR kortet viser betydeligt finere detaljer for så vidt angår variationen i den rumlige fordeling af vind hastigheden end atmosfære-modellen.
Wind_13_S.jpg
10. Vindkort for havvinde fra Envisat ASAR fra Island observeret den 14. august 2006 kl. 11.45 UTC. Kilde: Forskningscenter Risø/Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre.
Havvinde nær Island udviser stærke gradienter (kraftige forskellige over afstande) i vindhastighed , der går lige fra 15 m/s til mindre end 5 meter pr sekund inden for ganske korte afstande – nogle få kilometer. Derudovre er vindretningen meget kompliceret med skiftende vinde. I nord skyldes denne skiften primært de samlede vejrsystemer over det åbne hav, mens den på det regionale plan – tæt på Island – må tilskrives bjergene.
I det nordøstlige område på Fontur ser man accelereret strømning omkring halvøen. Luftmassen bliver presset rundt om øen i stedet for at strømme tværs over bjergene i den nordøstlige del af Island. Øst på, tæt ved kysten er der en stærk læ-effekt. Lokaliseringen af såvel accelereret strømning som læ-effekter beror i høj grad på Islands regionale topografi.
Wind_14_S.jpg
11. Havvinde på kort fra Envisat ASAR fra Danmark, observeret den 6. oktober 2004 kl. 9.46 UTC (svarende til kl. 19.46 dansk tid). Kilde: Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre.
Havvinde nær Danmark viser en nord-sydgående front parallel med Jyllands vestkyst. Der er kraftig vinde fra sydvest. Vindstriberne er fuldstændigt parallelle med vindpilene fra NOGAPS atmosfære-model. I den nordlige del af Nordsøen kan man se adskillige runde fænomener af varierende størrelse. Det er nedadgående trækvinde, som optræder i forbindelse med regn-celler, svarende til spredte byger.
Wind_20_S.jpg

20: Vindkortet er fra Østgrønland den 28. august 2006 kl. 12.47 UTC. Kilde: Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre.

SAR vindkortet viser et eksempel på nedfald af kold, tung luft fra indlandsisen gennem en dal så tunnel-effekten opstår i Grønland. Kold luft fra iskalotten blæser ud over havet omkring 68º nordlig bredde og 32° vestlige længde gennem en dal. Dette fænomen, som indbefatter meget høje vindstyrker, kaldes Föhn. Föhnen er specielt tydelig på et enkelt sted, hvor den accelerede strømning ses at nå langt ud over havet.
Lokal effekt
Vinden påvirkes også af forhindringer på lokalt niveau; det er et velkendt fænomen på land. Bare tænk på, når man sidder i læ af et hus eller en hæk. Omvendt kan man sidde i blæsten på en bjergtop. På havet er der relativt få forhindringer; en af disse er vindmøller. Vindmøller er designet til at kunne udnytte den maksimale mængde energi fra vinden, og det betyder at læ-effekten -- også kaldet skygge-effekt – kan optræde nedstrøms fra vindmøllerne.
12. Nysted havvindmøllepark syd for Lolland. Her er ingen vind skygge-effekt, eftersom vindstyrken er tæt på nul. Vindmøllerne rør sig ikke; de kræver en vindhastighed på minimum 5 m/sek for at rotere. Havoverfladen virker sort, fordi al mikrobølgestrålingen fra radaren reflekteres bort i stedet for retur til radaren; det glatte hav virker som et spejl. Vindmøllerne ses tydeligt, fordi mikrobølgestrålingen rammer møllernes turbiner og vinger og reflekteres til SAR instrumentet. Faktisk er de så tydelige, at man kan tælle dem – det skulle gerne give 72 i alt.
Wind_15_S.jpg
12. Havvindmøllepark ved Nysted, Lolland, observeret fra ERS-2 satellit den 17. august 2004 kl. 21.11 UTC under rolige vindforhold. Kilde: Forskningscenter Risø. Klik for at forstørre.
På det følgende billede ser man Horns Rev havvindmølleparken i blæsevejr. Reflektionen fra vindmøllerne kan ikke hamle op med reflektionen fra havoverfladen, så man kan ikke identificere de 80 vindmøller. Der er en klar vindskygge-effekt bag de snurrende vindmøller. I vindskyggen er vindhastigheden reduceret (blåt), mens der er kraftigere vinde (markeret med grønt) rundt om vindskygge området. Man kan også se en tydelig skygge-effekt langs med kysten, hvor sandklitter og skove giver læ endog adskillige kilometer fra land.
Wind_16_S.jpg
13. Kort fra ERS SAR, der viser vindhastigheden ved Horns Rev i Nordsøen ud for Danmark, observeret den 6. oktober 2004 kl. 9.46 UTC (svarende til 19.46 dansk tid). Horns Rev vindmølleparken befinder sig inden for trapez-afmærkningen. Kilde: Forskningscenter Risø. Klik for at forstørre billedet.
Vindenergi

Vindenergi er en fornybar energiform og derfor ’bæredygtig’. Mange lande kloden rundt udnytter vindenergien i større eller mindre grad. Som det er i dag, er Danmark det land i verden, der har den højeste andel af vindenergi i sin energiforsyning, målt pr. borger. Vi har et klima med megen blæst, som udnyttes via et større antal vindmøller, hvoraf en del er placeret på havet i store vindmølleparker. Gennem lang tids meget detaljeret observation af vindklimaet bliver det muligt at beregne, hvor meget energi man kan få ud af vinden. Som regel benytter man sig af målinger fra meteorologimaster. En nyere metode, som er knapt så præcis, men som til gengæld er let og hurtig, går ud på at bruge vindkort fra satellitter. Denne metode kan anvendes til at få et førstehåndsindtryk af vindklimaet på en konkret lokalitet. Men for at beregne den reelle vindressource for en given lokalitet er man naturligvis nødt til at observere vinden på alle årstider og alle tider af døgnet gennem mindst et år.

Kendskab til vindressourcen er et meget væsentligt element i planlægningen af en hvilken som helst vindmøllepark. På havet skal der desuden tages hensyn til vanddybden og hvordan man får adgang til elnettet og dermed de forbrugere, der skal aftage den producerede energi. Derudover er der faktorer som fredning, turisme og travle sejlruter, som bør holdes fri for vindmøller, eftersom de støjer, har en visuel/æstetisk effekt og udgør en hindring for skibsfarten.
Øvelser

Du kan få adgang til vindkortene på to måder:

Det seneste billede på Google Earth

Wind_18_S.jpg

Det senest opdaterede vindkort, som er publiceret på Google Earth: http://galathea.oersted.dtu.dk/GE.html

Det nyeste vindkort og andre arkiverede data kan nås ved hjælp af Satellite Eye Data Bank: http://galathea.oersted.dtu.dk/index1.html

Eksempel på vindkort 1: Vind system over Østgrønland.
Wind_17_S.jpg
19. Havvindkortet er fra Østgrønland den 21. august 2006 kl. 13.07 UTC. Kilde: Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre billedet.
Dette vindkort (19) bygger på Envisat ASAR. Kortet viser svage vinde (markeret med blåt) mod nord og kraftigere vinde (gult og rødt) mod syd. Vindene roterer/flytter sig i cirkelbevægelser, hvad man kan se i QuikSCAT, i NCEP vindkort på Java og fra de NOGAPS data, der ligger i ASAR vindkortet. Skibet Vædderen befandt sig på den position, der er markeret med en sort cirkel.
Wind_19_S.jpg
20. Den samme havvind som i foregående illustration, men nu visualiseret i Satellite Eye database. Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik her for at forstørre billedet.
wind_21_S.jpg

21. Det nyeste SST kort for det samme område.Kilde: DMI.

Temperaturkortet for havoverfladen (21) viser, at skibet sejlede fra lune til koldere vande. Det bekræftes yderligere af DMIs observationer fra skibet.
eksempel på vindkort 2: Föhn i Østgrønland
Wind_20_S.jpg

22. Dette kort over havvinde er fra Østgrønland den 28. august 2006 kl. 12.47 UTC. Kilde:Forskningscenter Risø/ Johns Hopkins University, Applied Physics Laboratory. Klik for at forstørre billedet.

SAR vindkortet (20) viser et eksempel med kold luft fra iskalotten, der blæser ud over havet ved 68° nordlig bredde og 32° vestlig længde. Dette fænomen med meget høje vindhastigheder kaldes Föhn. Det er specielt tydeligt et enkelt sted, hvor den udadgående strømning når langt ud på havet. Den kolde luft forlader iskalotten gennem en dal/kløft, og der er således tale om en form for tunnel-effekt.
Øvelser ved hjælp af billeder
Se på det seneste vindkort i nærheden af Vædderen.

Sammenlign satellit kortene ovre havvinde med det normale skoleatlas.

Se på de daglige variationer i vindhastigheden (?) ud fra skibets observationer. Hvad er minimum, middelværdi, maksimum? Er der et dagligt mønster/en døgnrytme?

Sammenlign satellit kortene af havvindene med skibets observationer (vær opmærksom på de forskellige tidszoner).

Beskriv de rumlige vind fænomener (læ-effekt, blokering,tunnel-effekt og fronter) på havet på de forskellige satellitkort.

Find ud af mekanismen i Föhn vinde (se 20.)

Hvor ville du foreslå, at man placerede en havvindmøllepark i dette område? Forklar fordele og ulemper for den position, du vælger.
Eksterne links

On-line kort over havvinde kloden rundt, udarbejdet på basis af QuikSCAT

http://manati.orbit.nesdis.noaa.gov/doc/ssmiwinds.html
En guided vindenergi-tur for skolebørn

http://www.windpower.org
Nyheder inden for vindenergi, kloden rundt

http://www.ewea.org
On-line vindkort fra Forskningscenter Risø

http://www.risoe.dk/galathea/opslag/Beskrivelse_satellitbilleder.htm