11. december 2014 produktresumé for Moclobemid ”Hexal”, filmovertrukne tabletter D. Sp. Nr

11. december 2014


PRODUKTRESUMÉ
for
Moclobemid ”Hexal”, filmovertrukne tabletter

0. 
   D.SP.NR.
   

20878

0. 
   LÆGEMIDLETS NAVN
   

Moclobemid ”Hexal”

0. 
   KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
   

150 mg:

Hver tablet indeholder 150 mg moclobemid.

300 mg:

Hver tablet indeholder 300 mg moclobemid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

150 mg: 179 mg lactose/filmovertrukket tablet.

300 mg: 36 mg lactose/filmovertrukket tablet.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

0. 
   LÆGEMIDDELFORM
   

Filmovertrukne tabletter.
Moclobemid ”Hexal” 150 mg filmovertrukne tabletter:

Beige, aflang filmovertrukket tablet med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.
Moclobemid ”Hexal” 300 mg filmovertrukne tabletter:

Hvid, aflang filmovertrukket tablet med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

0. 
   KLINISKE OPLYSNINGER
   

1. 
   Terapeutiske indikationer
   

Moclobemid er indiceret til behandling af major depressive episoder.

2. 
   Dosering og indgivelsesmåde
   

Voksne:

Sædvanlig initialdosis 300 mg fordelt på flere doser efter måltider. Tabletterne er beregnet til oral administration og bør indtages med væske.

Om nødvendigt kan den daglige dosis øges til 600 mg. Dosis bør imidlertid ikke øges i den første uge af behandlingen, da biotilgængeligheden øges i denne periode og en klinisk effekt ses evt. først efter 1-3 uger. I individuelle tilfælde kan den terapeutiske dosis gradvist reduceres til 150 mg daglig afhængig af virkning.
Varighed af behandling:

Behandling med moclobemid bør fortsætte i mindst 4-6 uger, for at virkningen af moclobemid kan vurderes. Behandlingen med moclobemid bør fortrinsvis fortsættes indtil en symptomfri periode på 4-6 måneder er opnået. Herefter kan behandlingen gradvist nedtrappes.

Antidepressiva, især MAO-hæmmere, bør seponeres gradvist for at nedsætte risikoen for abstinenssymptomer.
Ældre:

Der kræves ingen særlig dosisjustering.

Pædiatrisk population:

Set i lyset af mangel på tilgængelige data anbefales moclobemid ikke til anvendelse til børn og unge under 18 år.

Nedsat nyre-/leverfunktion:

Patienter med nedsat nyrefunktion kræver ingen særlig dosisjustering. Hos patienter med nedsat leverfunktion bør den daglige dosis af moclobemid reduceres til det halve eller en tredjedel.

1. 
   Kontraindikationer
   

• 
  Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
  
• 
  Akutte konfusionstilstande.
  
• 
  Patienter med phæochromocytom.
  
• 
  Moclobemid ”Hexal” må for nuværende ikke anvendes hos pædiatriske patienter, da der mangler klinisk erfaring med lægemidlets virkning hos børn. Samtidig administration af Moclobemid ”Hexal” og følgende lægemidler er kontraindiceret (se også pkt. 4.5):
  

• 
  Selegilin
  
• 
  Linezolid
  
• 
  Triptaner
  
• 
  Pethidin
  
• 
  Tramadol
  
• 
  Bupropion
  
• 
  Dextromethorphan
  
• 
  5-HT-genoptagshæmmere og andre antidepressiva (inklusive tricykliske antidepressiva).
  

4. 
   Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
   

Advarsler

Ligesom med andre antidepressiva kan behandlingen forværre de skizofrene symptomer hos depressive patienter med skizofreni eller skizoaffektive psykoser. Om muligt skal behandling med langtidsvirkende neuroleptika fortsættes hos sådanne patienter.

Generelt er det ikke nødvendigt med særlige kostrestriktioner under behandling med moclobemid. Da nogle patienter kan være overfølsomme over for tyramin, skal alle patienter rådes til at undgå indtagelse af store mængder føde, der er rig på tyramin.
Overfølsomhed kan forekomme hos følsomme individer. Symptomerne herpå kan omfatte udslæt og ødemer.
Teoretiske farmakologiske betragtninger tyder på, at MAO-hæmmere kan fremskynde en overfølsomhedsreaktion hos patienter med thyreotoksikose eller phæochromocytom. Da der mangler erfaring med moclobemid i denne populationsgruppe, skal der udvises forsigtighed med hensyn til ordination af moclobemid.
Hos patienter, der får moclobemid, skal yderligere lægemidler, der øger serotonin, såsom mange andre antidepressiva, gives med forsigtighed, især ved kombination af adskillige lægemidler. Dette gælder i særdeleshed for tricykliske antidepressiva (f.eks. clomipramin), selektive serotonin (5-HT)-genoptagshæmmere (SSRI'er), andre antidepressiva eller amfetaminer (se pkt. 4.3 og 4.5). Det er påkrævet med en udvaskningsperiode mellem SSRI-behandling og moclobemidbehandling (se pkt. 4.5).
Samtidig administration af moclobemid og dextromethorphan, som findes i visse hoste- og forkølelsesmidler, frarådes (se pkt. 4.5).
Naturlægemidler indeholdende prikbladet perikon (Hypericum perforatum) skal anvendes med forsigtighed i kombination med moclobemid, da det kan øge serotoninkoncentrationen.
Patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller glucose-/galactosemalabsorption bør ikke anvende dette lægemiddel.
Forsigtighedsregler

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres Moclobemid ”Hexal”, kan også være forbundet med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse tilstande være co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme forholdsregler ved behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser som ved patienter med svær depression.
Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale) bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Insomni eller nervøsitet eller rysten i begyndelsen af behandling med moclobemid kan give anledning til dosisreduktion eller midlertidig symptomatisk behandling. I tilfælde af mani eller hypomani eller indtræden af tidlige symptomer på sådanne reaktioner (grandiositet, hyperaktivitet (inklusive øget tale), hæmningsløs impulsivitet) skal behandlingen med moclobemid afbrydes, og der skal iværksættes anden behandling.
Depressive patienter med eksitation eller agitation som dominerende kliniske symptomer bør enten ikke behandles med moclobemid eller kun i kombination med et sedativum i højst 2-3 uger. Hvis en depressiv episode behandles ved bipolære lidelser, kan maniske perioder fremprovokeres. I sådanne tilfælde bør behandling med moclobemid indstilles.

Patienter bør informeres om, at de bør undgå sympatomimetiske stoffer så som efedrin, pseudoefedrin og phenylpropanolamin (indeholdt i mange hostemidler).

Patienterne bør ligeledes informeres om, at de i tilfælde af kirurgiske indgreb, bør informere anæstesiologen om, at de indtager moclobemid.
Forsigtighed bør udvises hos patienter med kongenit langt QT-syndrom eller med kardiovaskulære lidelser (inklusive ledningsforstyrrelser, arytmi) i anamnesen.

Samtidig administration af QT-forlængende lægemidler bør undgås.

5. 
   Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
   

Samtidig administration af Moclobemid ”Hexal” og selegilin eller linezolid er kontraindiceret.
Samtidig administration af Moclobemid ”Hexal” og triptaner er kontraindiceret, da triptaner er potente serotoninreceptoragonister, der metaboliseres af monoaminooxidaser (MAO’er) og forskellige cytochrom P450-enzymer, og da det øger plasmakoncentrationen af triptaner, såsom sumatriptan, rizatriptan, zolmitriptan, almotriptan, naratriptan, frovatriptan og eletriptan.
Samtidig administration af Moclobemid ”Hexal” og tramadol er kontraindiceret.
Hos dyr forstærker moclobemid virkningen af opiater. Det kan derfor være nødvendigt at justere dosis af følgende opiater: morfin, fentanyl og codein.
Kombination med pethidin er kontraindiceret, da der er en øget risiko for serotonergt syndrom (forvirring, feber, krampeanfald, ataksi, hyperrefleksi, myoklonus og diarré).
Da Moclobemid ”Hexal”s virkning er selektiv og reversibel, er tilbøjeligheden til interaktion med tyramin lav og kortvarig, hvilket er påvist i farmakologiske studier hos dyr og mennesker (se pkt. 4.4).
Potenseringen af pressoreffekten var endnu lavere eller helt fraværende, når moclobemid blev administreret efter et måltid.
Den daglige dosis af moclobemid bør reduceres til det halve eller en tredjedel hos patienter, hvis levermetabolisme er alvorligt hæmmet af et lægemiddel, der hæmmer den blandede mikrosomale oxidaseaktivitet, såsom cimetidin (se pkt. 4.2).
Der skal udvises forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, da moclobemid hæmmer dette enzym. Plasmakoncentrationen af disse lægemidler (såsom protonpumpehæmmere (f.eks. omeprazol), fluoxetin og fluvoxamin) kan være øget ved samtidig brug af moclobemid. På lignende vis hæmmer moclobemid metabolismen af omeprazol hos patienter med omfattende CYP2C19-metabolisme, hvilket resulterer i en fordobling af omeprazoleksponeringen.
Der skal udvises forsigtighed ved samtidig brug af trimipramin og maprotilin, idet plasmakoncentrationen af disse monoamingenoptagshæmmere stiger ved samtidig administration af moclobemid.
Den farmakologiske virkning af systemisk administrerede sympatomimetika kan muligvis være forstærket og forlænget ved samtidig behandling med moclobemid (f.eks. adrenergika).

Hos patienter, der får moclobemid, skal yderligere lægemidler, der øger serotonin, såsom mange andre antidepressiva, gives med forsigtighed, især ved kombination af adskillige lægemidler. Dette gælder især for antidepressiva såsom venlafaxin, fluoxetin, fluvoxamin, clomipramin, citalopram, escitalopram, paroxetin, sertralin og bupropion. Dette skyldes, at der er set enkeltstående tilfælde med en kombination af alvorlige symptomer og tegn, herunder hypertermi, konfusion, stivhed, hyperrefleksi, myoklonus, takykardi og blodtryksstigning, der tyder på serotonerg overaktivitet. Hvis der opstår en sådan kombination af symptomer, skal patienten holdes under tæt lægeovervågning (og om nødvendigt hospitalindlægges) og have passende behandling. Behandling med et tricyklisk antidepressivum eller et andet antidepressivum kan indledes dagen efter seponering af moclobemid. Ved skift fra en serotoningenoptagshæmmer til moclobemid skal der tages højde for halveringstiden af førstnævnte (se pkt. 4.4). Startdosen af moclobemid bør ikke overskride 300 mg dagligt i den første uge. Der anbefales generelt et interval på 14 dage ved skift fra en irreversibel MAO-hæmmer til moclobemid (f.eks. phenelzin, tranylcypromin).

Samtidig brug af prikbladet perikon (Hypericum perforatum) er frarådet, da det kan øge serotoninkoncentrationen i centralnervesystemet.
Der er rapporteret om enkeltstående tilfælde af alvorlige bivirkninger i centralnervesystemet efter samtidig administration af Moclobemid ”Hexal” og dextromethorphan. Da hoste- og forkølelsesmedicin kan indeholde dextromethorphan, må sådanne lægemidler ikke tages uden forudgående konsultation med lægen, og der bør om muligt gives andre lægemidler, der ikke indeholder dextromethorphan (se pkt. 4.4).
Data fra kliniske studier tyder på, at der ikke findes nogen interaktioner mellem moclobemid og hydrochlorthiazid (HCT), hos hypertensive patienter, med orale kontraceptiva, digoxin, phenprocoumon og alkohol.
Da sibutramin er en serotonin- og noradrelingenoptagshæmmer, som kan øge virkningen af MAO-hæmmere, frarådes samtidig brug af moclobemid.
Samtidig brug af dextropropoxyphen er frarådet, da moclobemid kan øge virkningen af dextropropoxyphen.
Den farmakologiske virkning af systemisk administrerede sympatomimetika (adrenalin og noradrenalin) kan være forstærket og forlænget under behandling med moclobemid, og det kan derfor være nødvendigt at justere dosen af disse aktive stoffer.
På nuværende tidspunkt savnes erfaring med samtidig administration af moclobemid og buspiron til mennesker. Tilfælde af hypertensiv krise har imidlertid været rapporteret, når andre MAO-hæmmere har været administreret samtidig med buspiron. Samtidig administration af buspiron og moclobemid anbefales derfor ikke.
Samtidig brug af andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet, bør undgås. Moclobemid bør ikke gives sammen med klasse Ia- og klasse III-antiarytmika, cisaprid, makrolidantibiotika, antihistaminer, lægemidler, der forårsager hypokaliæmi (f.eks. visse diuretika), eller som kan hæmme nedbrydningen af moclobemid i leveren (f.eks. cimetidin eller fluoxetin).

6. 
   Graviditet og amning
   

Graviditet

Reproduktionsstudier hos dyr har ikke vist nogen risiko for fostret, men sikkerheden af Moclobemid ”Hexal” hos gravide kvinder er ikke fastlagt. Derfor skal de gavnlige virkninger af lægemidlet under graviditet afvejes mod de mulige risici for fostret.

Amning

Da Moclobemid ”Hexal” kun udskilles i små mængder i modermælken (cirka 1/30 af den maternelle dosis), skal fordelene ved fortsat behandling i ammeperioden afvejes mod de mulige risici for barnet.

7. 
   Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
   

Ikke mærkning.

Studier vedrørende indvirkning på evnen til at køre bil og betjene maskiner har ikke været udført.

Nedsættelse af evnen til at udføre opgaver, der kræver fuld opmærksomhed (f.eks. føring af motorkøretøj) forventes generelt ikke med Moclobemid ”Hexal”. Den individuelle reaktion bør imidlertid overvåges i begyndelse af behandlingen.

8. 
   Bivirkninger
   

Bivirkningerne ved behandling med moclobemid optræder fortrinsvis i de første få uger af behandlingen og foretager sig efterfølgende i takt med, at den depressive tilstand bedres. Dette er især tilfældet for nogle af de bivirkninger, der er relateret til selve den depressive sygdoms natur, så som angstfølelser, agitation eller irritation, humørsvingninger med mani eller delirium.
Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne angivet efter hyppighed (antal patienter, der forventes at opleve reaktionen) ved brug af følgende kategorier:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til <1/100); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Metabolisme og ernæring

Sjælden: Nedsat appetit*, hyponatriæmi*.
Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig: Søvnforstyrrelser.

Almindelig: Agitation, angst, rastløshed.

Ikke almindelig: Selvmordstanker, konfusionstilstand (disse bivirkninger forsvinder hurtigt ved seponering af behandlingen).

Sjælden: Selvmordsadfærd, vrangforestillinger*.

Nervesystemet

Meget almindelig: Svimmelhed, hovedpine.

Almindelig: Paræstesi.

Ikke almindelig: Dysgeusi.
Øjne

Ikke almindelig: Synsnedsættelse.
Hjerte

Moclobemid kan forårsage forlængelse af QT-intervallet. QT-forlængelse kan føre til ventrikulær arytmi af torsades de pointes-typen.

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hypotension.

Ikke almindelig: Blussen.
Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig: Kvalme, tør mund.

Almindelig: Diarré, forstoppelse, opkastning.
Hud og subkutane væv

Almindelig: Udslæt.

Ikke almindelig: Ødem, kløe, nældefeber.
Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden: Galaktorré.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Irritabilitet.

Ikke almindelig: Asteni.
Undersøgelser

Sjælden: Serotoninsyndrom* (ved samtidig administration af lægemidler, der øger serotonin, såsom serotoningenoptagshæmmere og mange andre antidepressiva), øgede leverenzymer (uden tilhørende kliniske følgetilstande).
*: Bivirkninger, som ikke blev indberettet i kliniske studier, men som alene er indberettet efter markedsføringen, er angivet med en asterisk (*).
Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: [e-mail]

9. 
   Overdosering
   

Tegn

Der er for nuværende begrænset erfaring med overdosering hos mennesker. Overdosering af moclobemid alene forårsager generelt milde og reversible CNS-symptomer og gastrointestinal irritation. Der er set tegn på agitation, aggressivitet og adfærdsforandringer. Selvom moclobemid alene sjældent fører til fatale reaktioner, selv efter høje doser, er der rapporteret om død på grund af overdosering af moclobemid alene.

Behandling

Behandling af overdosis bør fortrinsvis sigte på opretholdelse af de vitale funktioner.

Som med andre antidepressiva kan blandede overdoser af moclobemid med andre lægemidler (f.eks. andre CNS-aktive lægemidler) være livstruende.

Moclobemid forlænger QT- og QTc-intervallerne ved overdosering og et 12-aflednings-EKG bør foretages ved overdosering af moclobemid.

Derfor bør patienter indlægges på hospital og overvåges nøje, så der kan gives en hensigtsmæssig behandling.

10. 
    Udlevering
    

B

0. 
   FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
   

5. 
   Terapeutisk klassifikation
   

ATC-kode: N 06 AG 02. Antidepressiva.

1. 
   Farmakodynamiske egenskaber
   

Moclobemid er et antidepressivum, der påvirker det monoaminerge cerebrale neurotransmitter system ved en reversibel hæmning af monoaminoxydase, fortrinsvis type A (RIMA). Metaboliseringen af noradrenalin, dopamin og serotonin nedsættes herved, og dette medfører øgede ekstracellulære koncentrationer af disse neurotransmittere.
5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Efter peroral indgift absorberes moclobemid fuldstændigt fra mave-tarmkanalen til vena porta. En first-pass effekt i leveren nedsætter den systemisk tilgængelige dosisfraktion (biotilgængelighed F). Denne nedsættelse er mere udtalt efter en enkelt dosis (F: 60 %) end efter gentagne doser (F: 80 %). På grund af dets lipofile egenskaber fordeles moclobemid i organismen med et fordelingsvolumen (Vss) på ca. 1,2 l/kg. Plasmaproteinbindingen, hovedsagelig til albumin, er relativt lav (50 %). Maksimale plasmakoncentrationer nås indenfor 1 time efter indgift. Efter gentagne doser øges plasmakoncentrationerne af moclobemid i løbet af den første uge af behandlingen og er derefter stabile. Når den daglige dosis sættes op, er stigningen i steady-state koncentrationerne større end den proportionale stigning.

Moclobemid metaboliseres næsten fuldstændigt før det elimineres: mindre en 1 % af dosis udskilles uændret via nyrerne. Metaboliseringen foregår hovedsageligt via oxydative reaktioner i morfolin-delen af molekylet. De dannede metabolitter udskilles renalt. Nedbrydningsprodukter med farmakologisk aktivitet in vitro eller i dyreundersøgelser forekommer kun i meget lave koncentrationer hos mennesket.
Plasma-clearance er omkring 20-50 l/time, og eliminationshalveringstiden er 1-4 timer. Dette øges ved højere doser på grund af mætning af de metaboliske veje.
Omkring 2 % af den kaukasiske befolkning og 15 % af den asiatiske befolkning har vist sig at være langsomme omdannere med hensyn til oxidativ hepatisk metabolisme via cytochrom P450 2C19 isoenzymet. Maksimal plasmakoncentration (C_max) og arealet under koncentrations-tids-kurven (AUC) er ca. 1,5 gange større i langsomme omdannere end i ekstensive omdannere med den samme dosis af moclobemid.

3. 
   Prækliniske sikkerhedsdata
   

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktionstoksicitet.

0. 
   FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
   

1. 
   Hjælpestoffer
   

Moclobemid ”Hexal” 150 mg:

Copovidon

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat (Ph. Eur.)

Majsstivelse

Mikrokrystallinsk cellulose

Natriumstivelsesglycollat (type A) (Ph. Eur.)

Silica, kolloid vandfri

Tabletfilm:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Macrogol 4000

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gult (E172)

Moclobemid ”Hexal” 300 mg:

Povidon

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat (Ph. Eur.)

Majsstivelse

Mikrokrystallinsk cellulose

Natriumstivelsesglycollat (type A) (Ph. Eur.)

Silica, kolloid vandfri

Tabletfilm:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Macrogol 4000

Titandioxid (E171)

2. 
   Uforligeligheder
   

Ikke relevant.

3. 
   Opbevaringstid
   

3 år.

4. 
   Særlige opbevaringsforhold
   

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

5. 
   Emballagetyper og pakningsstørrelser
   

PVC/aluminium blisterpakning:

150 mg: 20, 28, 30, 50, 60, 84, 100 stk. (Hospitalspakning 100 stk.)

300 mg: 20, 30, 50, 60, 100 stk. (Hospitalspakning 50 stk.)
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6. 
   Regler for destruktion og anden håndtering
   

Ingen særlige forholdsregler.
7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal AG

Industriestrae 25

83607 Holzkirchen

Tyskland
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

150 mg: 32361

300 mg: 32362
9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. juli 2001

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

11. december 2014

Side af