Rapportens samlede antal tegn

6.0 Konklusion

Formålet med dette speciale har været, at undersøge mulige kliniske implikationer af en social og evolutionær forståelse af psykens sociale struktur. Dette indebærer yderligere et fokus på social stratifikationspsykologi, hovedsageligt med indre social simulation og selv-marginalisering som omdrejningspunkt.

Det anses som meningsfuldt i det kliniske arbejde, at finde frem til ætiologien bag disse reaktioner og adfærdsmønstre, så der kan interveneres overfor dem i klinikken. Dette projekt indebærer derfor, at der udvikles bud på nye teoretiske forståelser, hvor forskellige teoretiske brikker stykkes sammen som et evolutionært forløb, og ligeledes til et helhedsbillede af den sociale psykes struktur. På den måde har det i specialet været hensigten at gøre rede for, og diskutere nye teorier for således at etablere en forståelse, forklaring og et teoretisk bud på, hvordan indre selv-marginalisering kan forstås, og styrke denne forståelse inden for den kliniske verden.

Specialets fokus på en undersøgelse af den indre modulering og simulation af selv-forvaltning og sociale relationer, står centralt i forståelsen af at verden ikke kun er et ydre forløb, men også et indre. Det er derfor signifikant, at understrege, at indre repræsentationer både må indebære et indre og ydre standpunkt, relateret til behov for forståelse og navigation af selvet i tilknytning til den sociale kontekst. Dermed er kognitive ressourcer vigtige aspekter til at anskue selvet og sociale relationer, hvor ydre sociale strukturer kan indlemmes i indre sociale strukturer (jf. 3.0).

Karakteren af både social magt i menneskelige relationer og psykens evolutionære tilpasning til et stratificeret socialt liv, spiller en central rolle. Dette afsæt indebærer teoretiske antagelser om, at psyken består af en række indre hierarkiske, relationelle strukturer og repræsentationer, der er opstået grundet behovet for, at navigere i forhold til udviklingen af hierarki, altruisme og arbejdsdeling og byttepsykologi. En præmis i specialet er derfor, at en væsentlig del af det der foregår i den ydre verden, også er inkluderet i den indre verden, som muliggør at handle på baggrund af motivet for undgåelse af eksklusion og opnåelse af inklusion (jf. 4.0).

I den forbindelse viser komparative studier, at mennesket har udviklet sig fra at tilhøre tyranniske hierarkier til mere altruistiske samfund. I tilfælde af, at en persons sociale ståsted eller selvrespekt trues, kan gamle hierarkiske underordningssystemer desuden træde i kraft, hvor en person i sit indre kan komme til at anse sig selv, som en der ikke er inklusionsberettiget. I sådanne tilfælde er det både muligt og rationelt ud fra et socialt standpunkt, at selv-eksklusion udføres som en altruistisk handling, for at gruppen ikke skal lide overlast med personen som byrde eller trussel. Således kan en del af forklaringen på selv-eksklusion og selv-marginalisering være at finde i karakteren og omfanget af den byrde for gruppen, som den enkelte kan medføre i perioder, hvor gruppen er under betydeligt ydre pres, hvor en altruistisk tendens kan ses som det at begå indre socialt selvmord (jf. 4.0, 4.2.3, 5.0).

På den måde kan den sociale evolution have medført, at ydre kontrol forhold, der opretholdte gruppens funktion, i højere grad har ført til udviklingen af et indre system til at opdage sig selv, som overtræder af sociale regler grundet fordelene ved komplekse sociale relationer. Selv-eksklusion og selv-marginalisering kan på den måde være et resultat af indre selv-regulerende aspekter i opnåelsen af konsistens imellem en indre og ydre verden, som ved systemsammenbrud kan medføre fejlagtig selv-perception og forvrængede sociale simulationer (jf. 3.4.1, 4.2.2, 4.2.4, 4.3.1, 5.1).

Endvidere, illustrerer de kliniske cases, at der kan forekomme sociale nederlag i de indre hierarkiske systemer. Hos klienterne afspejles reel forskydning og negativ udvikling i deres sociale standpunkt (jf. 1.3.1, 5.3). Imidlertid indebærer de teorier, der præsenteres i specialet, at disse forskydninger også kan opstå som følge af imaginær indre social marginalisering og eksklusion. De forståelser, der præsenteres i det foreliggende speciale peger desuden på, at depression kan opstå som resultat af indre processer alene. På den måde kan den sociale stratifikationspsykologi forbindes med depression, da depression kan opstå som følge af indre simulationer og underordningsadfærd. Traditionelle teorier om depression giver dog udtryk for, at tab og konkurrence medfører depression (jf. 5.2). Dette perspektiv udfordres i dette speciale, da der muligvis ikke er tale om ydre nederlag, men konfrontationer i den indre simulerede verden. Det må derfor konkluderes, at depression ikke nødvendigvis er et resultat af en tabt eller nedjusteret status per se, men nærmere en indre simulering af manglende inklusionsberettigethed, hvor dysregulering af ydre og indre bytteforhold relateret til arbejdsdeling og selvværd kan anskues, at være et ætiologisk bud på en ny teori om depression og selv-marginalisering (jf. 5.2.1). Derfor bør den hierarkiske disposition og arbejdsdeling på ingen måde ignoreres i den kliniske psykologi, hvor symptomer i psykiske lidelser netop afspejler sådanne sociale fejl i den indre imaginære verden.

Dette perspektiv, hvor en ny teori om depression kan ses som en reaktion på indre sociale hændelser og forestilling om manglende inklusionsberretigethed, indebærer centrale overvejelser i forhold til psykologisk intervention. Behandling medfører at intervenerer i relation til den måde, hvorpå personer afbilleder sig selv og den ydre verden. Et fokus på modifikation af kognitive processer er derfor oplagt (jf. 5.4.1), som medfører et fokus omkring at dekonstruere forvrængede og negative tankemønstre og erstatte med positive eller nærmere realistiske tanker, hvor selvværd adresseres. Hermed konfronteres og differentieres imellem imaginære indre simulationer fra den virkelige sociale verden. Desuden kan inklusionsterapi indebærer viden og indsigt fra terapier som CMT og RO-DBT (jf. 5.4.2), som kan bidrage med vigtigheden af selv-omsorg og beroligelse, samt at fjerne underordningssignaler til den ydre verden, som kan bidrage til inklusion frem for eksklusion. Herved kan indsigt i fejl i enten det hierarkiske eller altruistiske modul berige diagnostik og behandling, hvorved indre mental modulering i højere grad bør sættes i fokus i forskningen af sociale belastningstilstande og reaktioner. Hertil bør nye teknikker desuden udvikles til at adressere geninklusion af klienter, der føler sig ekskluderede.