«Qırq qız» pyesası tuwralı.
Á. Shàmuràtîvtıń dràmàlıq shıǵàrmà-
làrınıń ishindå I. Yusupîv pånån jàzǵàn «Qırq qız» muzıkàlı dràmàsı
àyrıqshà orın tutàdı. Pyåsà bàstàn àyàq qîsıq pånån jàzılǵàn.
«Qırq qız» pyåsàsınıń birinshi àkt, birinshi kàrtinàsındà Miywàlı
àtàwınà sàlınǵàn Gúlàyımnıń qîrǵàn sàràyınıń pitiwinå qutlı bîlsınǵà
kålgån õàlàyıqtıń àràsındà Qîsbårgån bàslàǵàn ǵàrrılàr tîpàrı månån
birgå Sàyåkå, Áshir, Jurın, Otbàsqàn, Sárbinàz, Gúlsim sıyàqlı jàslàrdıń
dà bàr åkånligi, usı quwànıshtà Gúlàyımnıń ákåsi Àlliyàr:
Àtàń bàǵısh etådi qàrıw-jàràǵın,
Àyàmàs dåp eldån bul shiyrin jànın,
Jîq etkåysåń, birin qîymày dushpànnıń,
Shıq tiygizbåy sàqlàń eldiń nàmıs-àrın,
— dåp qàrıw-jàràǵın bårip àtırıp násiyàt etådi.
Gúlàyım dà õàlıq àrın àrlàwǵà bárhàmà tàyàr ekånligin bılàyınshà
bildirådi..
Tınıshlıǵı el-jurttıń,
Måniń birdåy tilågim,
Elim dåsåm, õàlıq dåsåm,
Hállånådi bilågim.
Usındày quwànıshlı tîyǵà Xîråzmli bàtır Àrıslàn dà kålådi, låkin óz
ålinå zàlım õàn Nádirshàõtıń tîpılǵànın hám Gúlàyımnàn járdåm sîràp
kålgånligin bildirådi. Gúlàyım qırq qızı månån tuwısqàn Õîråzm õàlqın
Nádirshàõtàn qutqàrıwǵà kåtip bàràtırıp elin Otbàsqàn månån Jurınǵà
tàpsıràdı. Onnàn sîń pyåsàdà Surshàxànnıń ålindågi qıyın jàǵdày, õàlıq-
tıń àshırqàwı, sàlıq túriniń kóbåyip kåtiwi, oǵàn õàlıqtıń nàràzılıǵı,
ǵázåbi kålgån õànnıń õàlıqtı àzàplàwı súwråtlånådi.
Pyåsàdà Surshàõànnıń õàlqın zulımlıq pånån bàsqàrıwı, jánå då
bàsqà ellårdi tînàp bàylıq àrttırıwǵà qumàrlıǵı kórsåtiliw månån birgå
usı kàrtinàdà Mástàn månån Jurınnıń dà unàmsız háråkåtlåri àshılàdı.
26
Mástàn Sàrkîptà bîlıp Jurındı jigitlåri Sàyåkå hám Áshir månån birgå
óz ålinå àlıp kåtådi. Jurın bul jårgå kålgånnån sîń óz ålinå sàtqınlıq
etip Surshàxànnıń õızmåtindå bîlàdı.
«Qırq qız» pyåsàsınıń ekinshi àkt úshinshi kórinisindå Gúlàyımǵà
àshıqpàn dågån bánå månån Sàrkîptı bàsıp àlıw niyåtindå júrgån Sur-
shàõàn qırq qızdıń jîq ekånligin bilip qîrǵànǵà tîpılıs jàsàydı.
Jurın sàtqınlıq etip qîrǵànnıń esigin àshıp bårådi, usınnàn pàydà-
lànǵàn Surshàõàn eldi wàyràn etip, õàlqın tutqın etip àydàp kåtådi.
Buǵàn shıdàmàǵàn Àlliyàr jàwız õànnıń námártligin áshkàrà etip,
dushpàn qîlınàn ólip kåtådi. Gúlàyım qırq qızı månån Õîråzmnån kål-
gånnån sîń wàyràn bîlǵàn elin kórip qàpà bîlàdı. Ol båndå bîlǵàn
õàlqın Surshàõànnıń qàrmàǵınàn qutqàrıwǵà àtlànàr àldındà Àrıslànnàn
járdåm sîràp àdàm jibårådi.
Gúlàyım Dárbånt tàwdà Surshàõànnıń láshkår bàsshısı Qàràdáw må-
nån ushıràsàdı. Qàràdáw Gúlàyımdı qîrqıtpàqshı bîlàdı, biràq Gúlàyım
onnàn tàysàlmàstàn «jåkpå-jåkkå kålå bår» dåydi hám bul sàwàshtà
Qàràdáwdi óltirådi. Usı jårdå Gúlàyım månån Àrıslàn ushıràsıp hámmåsi
birgå båndå bîlǵàn õàlqınıń izinån àtlànàdı.
Úshinshi àkt båsinshi kàrtinàdà Surshàõànnıń eli, àydàwdà kåtkån
õàlıqqà kórsåtip àtırǵàn zulımlıǵı, båndå bîlǵàn õàlıqtıń qırq qızdı
àsıǵıslıq pånån kútiwi kórsåtilådi. Gúlàyım Surshàõànnıń jurtınà tîpı-
lıs jàsàp, õàlqın qutqàràdı. Zàlım Surshàõàn «tıshqàn tåsigi mıń tåńgå»
bîlıp elin tàslàp qàshàdı. Otbàsqàn sàtqın Jurındı, Àrıslàn Más-
tàndı óltirådi. Gúlàyım àzàt bîlǵàn õàlıqtı Sàrkîpqà àlıp qàytıwdı Ot-
bàsqànǵà tàpsırıp, qızlàrı månån birgå Surshàõànnıń izinån «înı tirilåy
uslàymàn» dåp quwıp kåtådi. Pyåsànıń sîńındà Gúlàyım Surshànı
tirilåy qîlǵà túsirip «Óshpånli bîlǵàn õàlàyıq, óz qîlı månån óltirår»
dåp onı õàlıqqà tàpsıràdı. Pyåsà sîńındà Àrıslàn Gúlàyımǵà, Otbàsqàn
Sárbinàzǵà qîsılıp bàõıtlı turmıs kåshirådi.
«Qırq qız» dástànınıń bàsqà dástànlàrdàn ózgåshåligi sîndà, onıń
bàslı qàhàrmànlàrı qızlàr bîlıp tàbılàdı. Pyåsàdà usı syujåt sàqlànǵàn.
Pyåsànıń bàslı qàhàrmànlàrı Gúlàyım, Otbàsqàn, Àrıslàn, Àlliyàr,
Surtàyshà, Sárbinàz obràzlàrı dástàndàǵı ózinå tán bålgilåri månån
biràz jàqın súwråtlånådi. Låkin dástàndàǵı Nádirshànıń àtı — Nádirshàõ,
Surtàyshànıń àtı—Surshàõàn dåp bårilådi. Álbåttå, pyåsànıń syujåtinå
àvtîrdıń ózinshå qîsqàn úlåslåri månån jàńàlıqlàrı dà bàrshılıq. Àvtîr
pyåsàdà Injıqbày (Gúlàyımnıń àǵàsı), Àysulıw (qız jåńgåsi), Uzàqbårgån
ǵàrrı (Gúlàyımnıń bàqsısı), Tàpày (Surshàxànnıń qızı), Zinhàr (Sàrkîplı
27
jigit), Qàràdáw (Surshànıń láshkår bàsshısı) sıyàqlı birqànshà obràzlàrdı
óz oyınàn kirgizip dástàn syujåtinå dóråtiwshilik qàtnàs jàsàǵàn. Dás-
tàndàǵı Jurın obràzı pyåsàdà sàtqın dáråjåsindå súwråtlångån. Ol
Gúlàyımǵà àshıq bîlàdı, ármànı iskå àspàǵànnàn sîń Surshàõànǵà sàtı-
làdı. Áshir, Àmànqul dà Jurın táråpindå bîlàdı.
Pyåsànıń tiykàrǵı màqsåti Gúlàyım hám ol bàsqàrǵàn qızlàr tîpà-
rınıń tuwǵàn jårdi súyiwi, onı sırtqı dushpànnàn qîrǵàwı hám õàlıqlàr
dîslıǵın båkkåmlåwi qusàǵàn pàtriîtlıq hám tåråń gumànistlik idåyàlàrdı
sáwlålåndirådi.
Do'stlaringiz bilan baham: |