Indledning

Det familiære
Hjemmeligheden er også et fænomen der kan påvirke det relationsmæssige arbejde. De unge som bor på DUH og anser det for at være deres hjem, hvorimod DUH er pædagogernes arbejdsplads hvilket betyder at de ved siden af har deres liv, i deres hjem med deres familier. Derfor er det pædagogernes rolle at forholde sig til de unge på DUH på en professionel måde. De er på DUH når deres arbejdstider dikterer det, og er ellers ude af syne for de unge. Hvilket betyder at de unge ikke altid kan have samvær med deres primærpædagog, eller den pædagog de foretrækker, så de unge må til tider nøjes med en anden pædagog.
Pædagogerne på DUH har eksempelvis alle en arbejdstelefon som de tager med sig hjem. De er på ingen måde forpligtet til at have telefonen på sig i deres fritid, eller til at tage den hvis den ringer eller der kommer en sms. Men de unge har muligheden for at ringe eller sende en sms, når de føler et behov for dette. På denne måde kan det være nemmere for de unge, hvis de har brug for en bestemt pædagog, dog stadig kun hvis denne pædagog vælger at modtage opkaldet eller svare på sms’en.
Dette er en måde hvorpå det kan være nemmere for de unge at have en relation til deres primærpædagog, da de ved de har denne valgmulighed, her er det så op til pædagogen at træffe et valg, dette valg kan i sidste ende betyde noget for den relation der er mellem pædagog og den unge. Eksempelvis, kan den unge være i konflikt med en anden ung eller en pædagog, og føle behovet for støtte fra sin primærpædagog. Hvis primærpædagogen i dette tilfælde ikke tager telefonen, kan dette have betydning for deres forhold på længere sigt, da de unge ofte føler sig svigtet på en meget snævert grundlag, dette skyldes ofte deres tilknytningsmønster.
De unge skal fungere sammen i et hus hvor hverdagen gerne skal fungere bedst muligt. I blandt de unge findes der ofte et hierarki, som man skal passe ind i. Her er ofte en kamp blandt de unge for at være højt oppe i hierarkiet, denne kamp for social positionering inden for husets fire vægge kan ende i fysisk og psykisk vold blandt de unge (SFI, anbragte børn og unge – en forskningsoversigt, 2009, side 71) Vi mener at hvis kampen om social positionering i huset er af stor betydning for de unge, kan denne faktor også være med til at bremse udviklingen af en god relation til pædagogerne, da de unge derfor ikke vil føle behovet for at have en god relation til pædagogerne er ligeså vigtigt som er være øverst i hierarkiet blandt de andre unge. Desuden vil den vold som kampen kan udmunde i fører til flere konflikter og sanktioner, hvilket nødvendigvis ikke fører til en god tillidsfuld relation. Dog vil vi også gerne argumenterer for at, det at de unge oplever at pædagogerne kerer sig om dem, og at der er sanktioner når de gør noget der ikke er i orden, kan også godt have den effekt at de unge føler sig set og hørt ofte i modsætningen til hvad de har været vant til derhjemme. Det er vide at der er begrænsninger kan ofte også være en tryghed.

Relationen mellem pædagogen og de unge kan man på et institutionsniveau sammenkoble med institutionens stemning som en slags familierelation, det familiære hjem. Institutionen skal fungere som et hjem for de unge, så det vigtigt at sætte fokus på at institutionen miljø og fysiske rammer for at kunne oprette et institutionelt hjem. Institutionen skal fungere som et hjem hvor man skal have indflettet en masse regler og rutiner, da man er mange personer under samme tag som skal fungere. Hjemligheden skal gerne være uafhængig af den direkte relation i samspillet mellem pædagogerne og de unge. På mange punkter er de grundlæggende pædagogiske opgaver på døgninstitutioner og opholdssteder de samme, som man har i en ganske almindelig familie. Såsom praktiske gøremål som at gøre rent, lave mad m.m. Det at lære de unge daglige rutiner, selvom man ved det kan tage lang tid og der kommer mange gentagelser. At snakke om normer, værdier og adfærd i forhold til samspillet med andre mennesker og hvilke reaktioner, forskellige måder at udtrykke sig på mundtligt, fysisk og adfærdsmæssigt kan resultere i et ønske om at øge de unges sociale kompetencer, selvstændighed, identitet og handleredskaber.

Institutionen som hjem
I forhold til hjemligheden i det perspektiv der hedder det rent udseendemæssige. Her havde vi på forhånd vi en fordom om at de unge ikke nødvendigvis sætter pris på denne form for hjemlighed, og at det bare virker som en facade, fra pædagogernes side af. At de ikke skifter mening omkring opholdsstedet på baggrund af ”hjemlig hygge”.

På DUH kommer man ind i en entre, der går en trappe op til de unges værelser. Op ad gelænderet hænger der en granguirlande, inde i opholdstuen, er der tændt fyrfadslys, og der ligger nogle puder i sofaerne, der er pyntet op med julepynt. Lyset i loftet er slukket, så atmosfæren er dæmpet og hyggelig.

I forbindelse med interviewet af de to unge spurgte vi dem om DUH virker hjemligt eller om det føles som en institution. Hertil svarede Cathrine, at hun synes at puder og lys gør det hyggeligt, men at dette ofte bliver overskygget af hvor mange pædagoger der er til stede. Hun siger at fordi der er så mange pædagoger føles det institutionsagtigt.

Mens at Ditte svarede til det samme spørgsmål. At det er hyggeligst på DUH på tirsdag og torsdagsholdet, da vi spurgte ind til hvorfor, sagde hun at det var fordi hun bedst kan lide de pædagoger der er der tirsdag og torsdag, fordi hun føler at de er der for hende. Mens at når mandag og onsdags holdet er der er det ikke så hjemligt. Ditte siger ”Hassan sidder bare med fødderne op og spiser og Simon ser bare fjernsyn og Tim er hele tiden oppe og træne, de sådan meget fraværende de er der bare for at være der syntes jeg. Det det jeg ikke kan lide. Fordi den måde de er på, på arbejdet virker de sådan ligeglade.” (Se bilag 3) I omtalte citat er det pædagogerne på DUH der bliver hentydet til.

For Ditte er pynten og hyggen bare en ekstra bonus, mens at det der i virkeligheden betyder noget for hende og det at føle sig hjemme er pædagogerne. For hende betyder det noget hvem der er på arbejde.
Til Dittes ovenstående citat vil vi sammenkoble Lorentzons synspunkt om resonans mellem mennesker, da Ditte udtaler at det har betydning for hvem af pædagogerne der er på arbejde, for at det bliver hyggeligere at være hjemme. Men det at være professionel, burde være en del af jobbet, at kunne opbygge en relation og skabe en udvikling, hvad enten der er kemi elle ej. Men i og med det at den unge ikke er professionel, mærker de ud fra deres følelser om de kan lide en person, således hvis den unge ikke har lyst og føler der er en god kemi, så bliver det en udfordring for den unge at skulle åbne sig for sin pædagog. Men på den anden side må resonansen ligge i at skabe tillid til de unge.

I forhold de tekster vi har læst omkring hjemligheden og følelsen af at være hjemme, hænger dette ikke sammen med hvilket personale der er tilstede, men hænger mere sammen med de fysiske omgivelser. Dog fandt vi ud af ved at snakke med nogen af de unge på DUH, at pynten ses oftest som en bonus, men det i virkeligheden betyder mere for dem hvem af pædagogerne der er på arbejde.

Fortrolighed
Endnu et dilemma der opstår i relationen mellem pædagogen og den unge, er at pædagogen har skærpede underretningspligt i forhold til § 153.⁷ Da alle offentligt ansatte fagpersoner der arbejder i kommuner, skal underrette til kommunen, hvis de får kendskab eller har en formodning om, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer der muligvis kan opstå på et senere tidspunkt. Men fremfor alt er det vigtig at huske, at fagpersoners underretningspligt går forud for deres tavshedspligt. Og det er her udfordringen opstår da man som pædagog kan blive fortrolig med en ung. Det kan eksempelvis være en ung fortæller sin pædagog i fortrolighed at han har været med til et røveri. Eller den unge kan være udsat for at blive slået af sine forældre, så er det pædagogen pligt at underrette kommunen om dette. Det kan være en faktor til at en pædagog bliver set som en betalt omsorgsperson. Det er et problem med fortrolighed da man har pligt til at sige de ting den unge fortæller videre på grund af underretningspligt.

Effekterne af anbringelserne
Afslutningsvis i dette afsnit vil vi komme ind på effekterne af anbringelser. Til dette formål har vi læst en temaudgivelse fra fagbladet SL; viden om anbragte børn og unge i døgntilbud og en forskningsrapport fra SFI; Anbragte børn og unge en forskningsrapport. Som har et kapitel dedikeret til effekterne af anbringelserne.

Generelt indenfor den socialpædagogiske verden er det svært at måle effekterne eller resultaterne på det arbejder man laver. Ofte er det socialpædagogiske arbejdes dokumentation fortroligt og derfor er der en vis grad af tavshedspligt forbundet med dette. Dette gør målingen af disse effekter til et vanskeligt arbejde. Disse effekter bliver i de fleste tilfælde kun gjort offentligt indenfor institutionens rammer og til en sagsbehandler. Så derfor er disse undersøgelser; effekterne af anbringelser af børn og unge, baseret på et meget forskningstyndt felt. SL temaet undersøgelse har kun et datagrundlag på 23 adspurgte børn. Heraf er 16 af dem anbragt med forældrenes samtykke. Forskellen fra om barnet/ den unge er anbragt frivilligt eller ej, mener vi også kan have stor betydning for effekterne, de lysten til opholdsstedet og lysten til hjælpen kan have en mere differentieret udgangspunkt.

I rapporten fra SFI nævner de imidlertid de forskellige undersøgelsesmetoder der eksisterer for at undersøge effekterne af anbringelserne. Hvor de kritiserer metoderne for at kun følge op på bestemte grupper eller individer, og hvor man ikke kan konstruerer den kontrafaktiske virkelighed.

Undersøgelserne viser at der ikke er ikke er noget grundlag for at tale om positive eller negative effekter ved anbringelserne, dette skyldes blandt andet det meget vage undersøgelsesgrundlag. Men at det generelle billede er at børn og unge der har været anbragt klarer sig dårligere i mange henseender i forhold til deres jævnaldrende. Blandt andet viser undersøgelserne at anbragte unge generelt opnår dårligere resultater ved afgangsprøverne i folkeskolen. At deres videregående uddannelser ofte er kortvarige i forhold til deres jævnaldrende. Desuden har de længere ledighed, er svagere tilknyttet til arbejdsmarkedet. Derudover har børn og unge som har været anbragt, tre gange så mange domme for kriminalitet som ikke anbragte.

I forbindelse med effekterne mener vi at der mangler undersøgelser der viser hvorvidt de unge selv synes at de er tilfredse med deres tilværelse efter endt anbringelse. Det undersøgelser viser er resultater vedrørende nogle samfundsmæssige aspekter. Dette føler vi ikke dækker godt nok, i forhold til at prioriteringen af de unges følelser vedrørende deres egen tilværelse mangler. Vi mener at der mangler resultater for effekterne på individniveau, mens at der igennem undersøgelserne kun er lagt fokus på samfundsniveau, og hvad det har af betydning for samfundet. I denne forbindelse ville vi gerne have mere viden omkring de unges evner til relations dannelse og netværksmuligheder.

Konklusion
I forhold til vores problemformulering har vi fundet frem til en af grundende til udfordringer ved det socialt pædagogiske arbejde med anbragte unge kan være deres tilknytningsforhold. For at være i stand til at gebærde dig i sociale kontekster, er det vigtig at have fået en god start på livet, dette sker blandt andet gennem tilknytning. Børn som har oplevet en undvigende, ambivalent eller desorganiseret tilknytning, har ofte et dårligere udgangspunkt i forhold til andre jævnaldrene børn, da deres indre arbejdsmodeller giver et negativt syn på omverden, men vi som pædagoger kan gå ind og ændre via relationen i det pædagogiske arbejde med de unge. På den måde hjælpe den unge med at ændre sin indre arbejdsmodeller . Dette sker gennem relation til den unge som skal præges af rummelighed og gennem anderkendelse. Fremfor alt for at kunne arbejde med de unge er det vigtig at skabe en relation som er bærende.
Vi er enige i Lis Møllers påstand omkring at samspil og relationer defineres forskelligt. Vi har fundet ud af udover de nøgleord som Lis Møller bruger; udholdenhed engagement og involvering. Så har kemi også en høj status i forhold til at udvikle sig fra et samspil til en relation. Vi mener at kemi også burde være et nøgleord i forhold til at skabe en god relation, det kan ofte blive endnu en udfordring hvis man ikke har kemien, dog mener vi ikke nødvendigvis at man ikke kan skabe en relation, men at kemi er en god forudsætning for dette. At have kemi, betyder ikke at man ikke kan have et samspil, men relationen bliver sandsynligvis mere påtvunget. Vi har ligeledes fundet ud af der stadig er nogle skjulte menneskelige faktorer som ydermere gør det kompliceret at få indblik i alle de udfordringer der forbundet med at udvikle gode og sunde relationer til de unge.

Endvidere kan vi konkludere at man som pædagog skal have fokus på privat, personlig og professionel. Det at kunne mærke sine egen grænse og kunne vurdere hvornår der er behov for at stoppe sig selv i forhold til at blive mere personlig end professionelt. Det er vores opfattelse at pædagogfaget har mange vanskelige vilkår, hvad angår mulighederne for at få etableret en fælles faglig forståelse indenfor fagets rammer. Det hænger sammen med en lang række indre og ydre omstændigheder. Derudover er vi kommet frem til det er meget individuelt for hver enkel pædagog hvornår de mener at grænsen er nået til det private og hvor meget de er villig til at give af sig selv. Men samtidig har vi fundet ud af at de unge synes det er svært at skulle åbne sig overfor deres pædagoger, da pædagogerne efter de unges mening burde give noget mere af sig selv og åbne op. Sammenfattende har vi fundet ud af at det ikke at kunne mærke sine grænser og derved ende ud i at blive for overindvolveret, kan i sidste instans gøre at man som pædagog kan blive stresset og dermed føle sig udbrændt. Dette hænger ofte sammen med faren om at få brugt noget privat information man har givet om sig selv eller ens familie, imod sig selv.

Perspektivering
Til videre undersøgelse kunne det være interessant at undersøge institutionskulturen på diverse døgninstitutioner. Når man læser flere af de unges udtagelser igennem, både i Drop Afmagten og TABUKA, er der en tendens til at de unge er væsentlig mere kritiske og negative i deres opfattelse af de forskellige institutioner, end de er i beskrivelsen af deres forhold til de enkelte medarbejder. Så på den måde kan vi se at det kunne være relevant også at få den vinkel på. Institutionskulturen betyder oftest en hel del for institutioner, hvad enten vi snakker i almene, sociale eller specialtilbud. Det har en hel del at sige hvorvidt man som personalegruppe har en fælles pædagogisk holdning, om man rent fagligt i personalegruppen er enige om metoder og pædagogiske tilgange. En god institutionskultur må være med til at danne en tryghed både for personale såvel som de unge. I denne forbindelse har det også noget at sige i forhold til ledelsen. Det er vigtigt at man som personale kan gå til sin ledelse, hvor man ved man bliver taget seriøst, og bliver hørt. Det er på samme måde vigtigt for de unge at de kan mærke at personalet arbejder godt sammen.
Ydermere kunne det være interessant at komme ind på Pierre Bourdieus Habitus begreb. Det at man som pædagog skal være opmærksom på ens egen habitus og være i stand til at ændre ens handlemønstre om nødvendigt, samt reflektere over egen praksis og dermed arbejde med anerkendelse i forhold til de anbragte unge. I den forbindelse kunne man komme ind på social arv som er teorien om, at de normer og værdier et menneske har, overføres fra generation til generation. De unge i vores opgave, er frivilligt anbragt, disse anbringelser er i de fleste tilfælde lavet på baggrund af at familielivet ikke har fungeret. De ligesom alle os andre, har en social arv. Man den arv er i deres tilfælde oftest den negative social arv. Her kunne det relevant at uddybe med en diskussion som går på hvorvidt det er arv eller miljø der er grunden til at man bliver til den man er, og om disse anbringelser i så fald at det kun skyldes arv er spild af samfundets ressourcer. Eller om de her anbringelser gør nytte og har positive effekter på de unge, hvis det er tilfældet at det er bestemt af miljøet, hvem man ender med at blive.

Litteraturliste

Primær
Bryderup, Inge M. Drop afmagten – socialpædagogisk arbejde. De Unges Hus, Roskilde Amt. Danmarks pædagogiske institut, 1999.

Dalsgaard, Anette Hegelund og Mejl Lotte. Den professionelle pædagog. Hans Reitzels forlag, 2009.

Hansen, Janne Hedegaard. Socialpædagogen – identitet og faglighed. Hans Reitzels forlag, 2009

Hart, Susan. Den følsomme hjerne. Hans Reitzels forlag, 2009.

Idun Mørch, Susanne. Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver. 3. oplag. Academica, 2009

Jensen, Noona Elizabeth. Metodebogen – pædagogstuderende mellem profession og akademisering. Hans Reitzels forlag, 2010

Fibæk Laursen i Møller, Lis. Anerkendelse i praksis – om udviklingsstøttende relationer. Akademisk forlag, 2008.

Nielsen, Henrik Egelund (Red.) TABUKA – tidligeres anbragte bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge. Forlaget børn og unge, 2005.

Riis – Hansen i Richter, Tom (Red.). Relationer i psykologien. 2. udgave. Billesø og Baltzer, 2007

Sekundær
Broberg, Anders. M.fl. Tilknytningsteori – Betydningen af nære følelsesmæssige relationer. Hans Reitzels forlag, 2008

Hart, Susan og Schwartz, Rikke. Fra interaktion til relation. Gyldendal akademisk, 2008

Madsen, Bent M.fl. (Red.) Tæt på relationen – betydningsdannelse i pædagogisk arbejde. 3 oplag. Nordisk Forlag, 1998.

Aadland, Einar. Etik – Dilemma og valg. 9. oplag. Dansk psykologisk forlag, 2011

Weicher, Inge og Fibæk Laursen, Per. Person og profession - en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger. Billesø og Baltzer, 2003

Internet
Artikel: Adskil det private, personlige og professionelle. Sidst set den 8/1 – 2014
http://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/konflikter/forebyg/adskil/

Artikel fra SL: Personligt og professionelt – De er ikke hinandens modsætninger. Sidst set den 8/1 – 2014

http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2011/15-2011/Personligt-og-professionelt-De-er-ikke-hinandens-modsaetninger.aspx

Artikel: Resonans – Kemien mellem mennesker. Sidst set den 10/1 – 2014

http://www.udsattegroenlaendere.dk/wp-content/uploads/resonans-artikel-faerdig.pdf

Dansk statistik. Sidst det den 8/1 – 2014

http://www.statistikbanken.dk/BU02A

Rapport fra SFI: Anbragte børn og unge – en forskningsoversigt. Sidst set den 6/1 - 2014

http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=2311&PID=9267

Rapport: Socialpædagogisk arbejde. Sidst set den 6/1 -2014

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/organisationoglaering/forskningsprojekter/hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/nyside/om-dpu_institutter_paedagogisk-sociologi_hpa_ex2db-c3-b8ger_20091001144139_11_socialpaedagogisk_arbejde.pdf

Serviceloven (§ 46). Sidst set den 8/1 – 2014

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=141372#Afs4_2

Temaudgivelse fra SL: Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud. Sidst set den 6/1 -2014

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCwQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.sl.dk%2FHeaderMenu%2FUdgivelser%2FPjecer%2520og%2520boeger%2F~%2Fmedia%2Fpjecer%2FUndersoegelser%2520og%2520rapporter%2FViden%2520om%2520anbragte%2520boern%2520og%2520unge%2520i%2520doegntilbud.ashx&ei=naPKUtykN6X0ygOM7YGwDA&usg=AFQjCNEhfYcUdj9k9akia8_QV0hmE2UuIQ&bvm=bv.58187178,d.bGQ

Bilag 1

Interviewguide

Interviewer:	Camilla
Interviewperson:
Dato for interview:	Den 17/12 - 2014
Øvrige relevante oplysninger:	Camilla er i forvejen tilknyttet til DUH, og kender derfor vores interviewperson indgående.

Præsentation og information:

Grunden til at vi gerne vil snakke med dig, er fordi vi gerne vil bruge det til vores Bachelor, hvor vi skriver om de forhold der er mellem jer (de unge) og jeres pædagoger. Samtalen vil vi bruge i vores opgave til at komme med nogle pointer i forhold til vores problemformulering. Det vil være anonymt, og vi vil gerne have lov til at optage din stemme på telefonen. Dette er kun til vores egen hjælp, i forhold til når vi skal nedskrive teksten. Da vi skal bruge det til vores Bachelor, vil det give det bedste resultat med oprigtige svar fra dig. Du kan sige alt, men husk at det er op til dig hvis der er noget du ikke har det godt med at fortælle. Det er hovedsagligt Camilla der stiller spørgsmål, dog kan jeg måske godt finde på at afbryde hvis der er noget jeg undrer mig over eller er nysgerrig på, da jeg jo ikke kender til hverdagen her på stedet. Sig endelig til undervejs hvis du har noget at tilføje, hvis der er noget du tænker vi mangler eller du bare gerne vil fortælle.

Baggrund:
Hvor Mange institutioner har du boet på?

Svar:
Hvor langt tid har du boet her?

Svar:
Hvor mange primærpædagoger har du haft?

Svar:

Relationen:
Er din primærpædagog den du har det bedst med?

Svar:
Når der opstår et problem, går du så først til dine venner eller din (primær)pædagog?

Svar:
Føler du at du kan betro dig til din (primær)pædagog?

Svar:
Hvornår føler du, du har en god kontakt til din (primær)pædagog?

Svar:
Hvad er dit bud på en god relation?

Svar:

Stedet:
Føler du at DUH er dit hjem?

Svar:
Føler du dig velkommen?

Svar:
Er DUH hyggeligt, eller føles det meget institutionsagtigt?

Svar:
Afslutning:

Opsummering af hovedpointer

Spørg om der er noget relevant vi ikke har snakket om

Tak for dit bidrag

Bilag 2

Interview med Cathrine

Interviewer:	Camilla
Interviewperson:	Cathrine
Dato for interview:	Den 17/12 - 2014
Øvrige relevante oplysninger:	Camilla er i forvejen tilknyttet til DUH, og kender derfor vores interviewperson indgående.