Bachelor Projekt Om Konkurrencestatens effekt på den pædagogiske profession Problemformulering

Folkeskolen og konkurrencestaten

Begrebet konkurrencestat opstår idet diskussionen om den internationale konkurrence bliver den centrale diskurs op igennem 90’erne (Pedersen, 2011, s. 49+50). Konkurrencen kommer i fokus, og bliver et politisk begreb, der kommer til at påvirke beslutningstagere, både nationalt og internationalt, især i kraft af at fokus ikke længere (som 70’erne) er på teknologisk udvikling, idet der, som allerede argumenteret, er andre lande, der overhaler os på dette felt. Men nu er det den strukturelle konkurrenceevne, som sigter mod arbejdskraftens kompetencer, og derfor også uddannelsessystemets struktur, og effektivitet (Pedersen, 2011, s. 50), der er i fokus. Samtidig er den institutionelle konkurrence også i spil, altså politiske, økonomiske og kulturelle institutionernes betingelser ift. virksomheders konkurrencedygtighed. Dvs. hvorledes er disse institutioner med til at øge, eller sænke, mulighederne for virksomhedernes udvikling mod bedre konkurrencedygtighed.(Ibid.)
Netop international konkurrence ift. uddannelsesstrukturen bliver helt centralt ift. opgavens problemformulering.

Skolens opgave, i forbindelse med ny folkeskole lov 2006 og gymnasieskolen 2007, er nemlig at uddanne fagligt kompetente individer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, på markedets vilkår , og helst livslangt (Pedersen, 2011, S. 170) – dette understreger fokus på den kompetente, mobile, og fleksible arbejdsstyrke. Der skal altså ikke blot skabes individer, der kan indgå i samfundet med forståelse for demokratiet, men individer med lyst til at lære mere, således at arbejdsstyrken kan følge med den globale udvikling.

Regeringen udtaler i 2005: ”Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge”. (Pedersen, 2011, s. 191)Det er altså med udgangspunkt i fagligheden at personligheden dannes. Dermed skal skolen, med fagligheden i centrum, søge at skabe kreative og selvstændige personer, der kan anvende viden på nye måder, altså refleksivt. (Ibid.) Her er det vigtigt at betragte, at når der tales om faglighed vægtes især dansk, engelsk og matematik samt naturfaglige fag, hvilket også fremgår af følgende skrivelse fra undervisningsministeriet:

”Aftalen betyder, at alle folkeskolens elever fra skoleåret 2014/2015 får flere timer og en mere varieret skoledag med blandt andet tidligere fremmedsprogsundervisning, flere timer i dansk og matematik, mere musik og ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i”. (Undervisningsministeriet, 2013)

Faglighed og uddannelse bliver idealer i samfundet, og danner grundlag for personlighedens dannelse. Ove K. Petersen betragter det ift. lighedsbegrebet:

Lighedsbegrebet er centralt for både velfærdsstaten og konkurrencestaten, men hvad begrebet indeholder, og hvem der har ansvaret, er dog noget forskelligt herfra. (Pedersen, 2011, s. 194) For velfærdsstaten bygger lighed på alle menneskers ret og lige værdighed – retten til at indgå i demokratiet og til uddannelse. I konkurrencestaten er dette betragtet som givet på forhånd, og derfor er lighed et spørgsmål om adgangen til at tilegne sig de samme færdigheder – ”..at realisere sin egen nytte..” (Pedersen, 2011, s. 195)– hvilket i nogen grad igen sætter fokus på kompetencer til gavn for konkurrencedygtigheden nationer og virksomheder imellem, og i mindre grad på den enkelte persons udvikling som menneske. Måske endda en ensliggørrelse af alle, i hvert fald et klart mål om, hvad disse ”færdigheder” indeholder, nemlig en høj uddannelse og dermed et højt videns- og kompetenceniveau.

Det er altså idealet at realisere sin egen nytte i samfundet, hvilket gøres gennem at tilegne sig centrale dele af undervisningen og udvikle en faglighed, der bliver til gavn for samfundet, så samfundet kan klare sig i den internationale konkurrence.

Når skolen eller uddannelsessystemet bliver så centralt, hænger det ikke kun sammen med at udvikle arbejdskraften, men også i kraft af den måling af skoleelevers kompetencer der finder sted igennem PISA.

Kritikken af folkeskolen bliver tydelig, i forbindelse med dårlige PISA tests – i 2005 bliver folkeskolen en del af regeringens politik for forbedring af den økonomiske konkurrenceevne (Pedersen, 2011, s. 189) – samtidig kritiseres den for i en årrække at have lagt for lidt vægt på faglighed og resultater. Det er altså ikke kun virksomheders indbyrdes konkurrence, men nationers opmåling af fremtidens ressourcer ift. hinanden, der skaber fokus på uddannelse.

Det er klart at dette fokus på uddannelse får gennemgribende konsekvenser ift. den pædagogiske profession. Dels i kraft af de værdier og idealer mennesket tildeles, altså hvornår og hvordan klarer man sig godt i samfundet. Dels i kraft af kravene til tidligt at forberede børn på skolegang. Og dels i kraft af heldagsskolen, hvor pædagoger, fra politisk side, tildeles at spille en væsentlig rolle:

• 
  Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). (Undervisningsministeriet 2013)
  

Det er værd at bemærke pædagogernes opgave omkring understøttende undervisning, dvs. dannelses aspektet slet ikke er i spil. Det hele menneske, og at mennesket er noget i sig selv, er af mindre betydning, men det skal udvikle kompetencer til at indgå i samfundet. Det der er i fokus er altså tilrettelagt undervisning til gavn for samfundet.

Men så må pædagogens opgave vel være at sætte fokus på netop dette dannelses aspekt, fristes man til at konkludere? Og ja, som vi senere vil komme ind på, er der et behov for dette fokus fra pædagogernes side. Men vi må også forholde os til vores samtid, og ændringen i samfundet, og hvilke fællesværdier dette samfund bygger på.

I Konkurrencestaten bliver fællesskabet arbejdsmarkedet. Er man ikke en del af arbejdsmarkedet, er man ikke en del af fællesskabet – skolen søger at udstyre elever med en ”personlighed, der motiverer til arbejde, og gennem arbejde motiveres til deltagelse i et eller flere fællesskaber” (Pedersen, 2011, s. 200) dvs. at man skal have et arbejde, for at kunne blive en del af fælleskabet. Dette fokus kan også ses ift. arbejdsløse, hvor man bliver udstillet som doven, hvis ikke man hurtigt finder et arbejde – at være uden arbejde er tilnærmelsesvis tabu.

Samfundet søger at skabe en mentalitet, der bygger på, at det at være i arbejde er målet i sig selv. Derfor er det også pædagogernes opgave at forberede børnene, så de er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet, hvilket kun, helt skarpt trukket op, kan lade sig gøre igennem uddannelse.

Opsummering

Vi har altså set, hvordan fokus i samfundet er styret af kravet om international konkurrence. At der ikke længere er tale om en decideret velfærdsstat med fokus på, at den enkelte skal indgå i et fællesskab, men nærmere individets evne til at tilegne sig kompetencer, der gavner fællesskabets konkurrencemæssige evne overfor resten af verden, og det både ift. nutid(den nuværende arbejdsstyrke) og fremtid(PISA-undersøgelser).

Vi har også belyst, at dette vil få indflydelse på de institutioner, hvor den pædagogiske profession skal udspille sig. Vi vil efterfølgende se på nogle af de konsekvenser, det politiske fokus har sat for den pædagogiske profession. Herunder især indførelsen af læreplaner og det medfølgende dokumentationskrav, og hvilken effekt dette får på pædagogiske fokus i hverdagen.