Rapport fra dansk kirke I sydslesvigs strukturudvalg

Konklusion fra strukturudvalget:
Udgangspunkt.

Udvalget har i arbejdet med at nå frem til ”en beskrivelse af, hvordan den fremtidige kirkelige betjening af Sydslesvigs danske sikres bedst muligt”, taget udgangspunkt i at Dansk Kirke i Udlandet også fremover har ansat 24 præster.

Definition af embeders størrelse.

Udvalgsmedlemmerne er enige om, at der skal et vist medlemstal til i en menighed for at bære en præst og give ham/hende en meningsfuld arbejdsdag. Det folkelige arbejde fylder pr. tradition/forventning ganske vist meget, men det er jo ikke primært derfor, præsten er der. Hvis man kunne tillade sig udelukkende at vurdere forholdene ud fra talstørrelser, anbefaler udvalget, at embederne bør have ca. 200-250 menighedsmedlemmer, hvilket ofte er lig med samme antal familier. Men geografiske hensyn er absolut også nødvendige, idet medlemmer af mindretallet ofte har meget (for) langt til en danske præst, hvilket bl.a. er et problem med hensyn til konfirmandarbejdet uden for skoletiden.

Emnet er blevet drøftet indgående. Der er gammel tradition for at sammenligne forholdene i Sydslesvig med forholdene for ø-embeder i Danmark. De enkelte menigheders medlemstal kan dog ikke være den udslagsgivende faktor, idet nogle menigheder udelukkende optager medlemmer, der er trådt ud af den tyske kirke, hvilket især mindretalsmedlemmer på landet har svært ved grundet solidaritetsfølelsen med den lokale sognekirke. Mange i mindretallet betragter sognekirken som værende lige så meget deres, som den er kirken for flertalsbefolkningen. Dette forhold påvirker selvfølgelig medlemstallet generelt for de danske menigheder.

Eftersom folks foreningsbevidsthed og villighed til at engagere sig i foreningsliv er på retur, vil det være utilstrækkeligt at tage udgangspunkt i SSF’s tal. Skeler vi til Dansk Skoleforenings tal kan man rent statistisk regne sig tilbage til, at mindretallet har en størrelse på ca. 50.000 vel vidende, at mange familier er blandede dansk og tysk. Tallet vidner dog om ”potentialet” i mindretallet og den berøringsflade præsten kan få. Ud fra det tal ligger antallet pr. præst mellem forholdene for præster i Haderslev Stift og Lolland-Falster Stift.

Merbelastning ved tilflytning.

Analysen af embedernes størrelse er gennemført. Menighedernes størrelse og folkelige grundlag er tilgodeset i rapporten, tal fra børnehaver og skoler, fra SSF og SSW er ligeledes medtaget. Ud fra disse tal er det vanskeligt at udpege specielle vækstområder. Det viser sig f.eks., at selv om der er blevet bygget en del parcelhuse i nye kvarterer i f.eks. Satrup, Tarup og Sdr. Brarup, så har det ikke tilført mindretallet en større tilgang, og dermed heller ikke den enkelte menighed så mange nye medlemmer, at der virkelig kan tales om en markant større belastning for præsten.

De mest iøjnefaldende undtagelser her er Tarp, Hanved og Sporskifte, ligesom medlemstallet i Sct. Jørgen-Mørvig området i Flensborg gennem en årrække har været stigende.
Embedsændringer.

Det er betænkeligt, at antallet af kirkelige handlinger synes at fortsætte med at falde, ikke mindst hvad angår konfirmationerne. Derfor har udvalget foreslået ændringer for de områder af Sydslesvig, hvor der spores grøde og ses muligheder for vækst.

Udvalget vil i denne sammenhæng understrege de lokale menighedsmedlemmers medansvar for deres menighed og muligheden for at beholde en præst. Det er nu engang menighedens ansvar at give udtryk for, at den vil være kirke, og kan en menighed f.eks. ikke vælge et menighedsråd, da har man ingen, der på menighedens vegne og ifølge dansk folkekirkelig tradition kan anmode Dansk Kirke i Udlandet om at ansætte en præst til i dette embede. I den situation kan udvalget ikke anbefale DKU at genbesætte stillingen.

Strukturudvalget indstiller følgende til Kirkerådet under hensyntagen til drøftelsen på kredsmøder m.m. i efteråret 2000:

Kreds 1:

Vedrørende Vesterland er der ikke brug for ændringer, idet embedet på Sild udgør en naturlig enhed.

Vedrørende Aventoft kom vi ind på præstegårdens placering i distriktet. Set nøgternt ud fra tallene taler meget for at præsten flytter til enten Sønder Løgum eller Nibøl. Det synes at være her nye boliger rejses, og det er også her tallene fra SSF og SSW viser størst opbakning, medens skoletallene ikke viser en klar tendens. Med præstegårdens placering helt mod nord i det store område giver det også præsten mere kørsel.

Imod en flytning taler, at folk gennem mange år har vænnet sig til placeringen, og at der er god opbakning om menighedsarbejdet lokalt.

Menighedsrådet opfordres til at behandle emnet på en generalforsamling.

Udvalget foreslår endvidere, at Risum-Lindholm området med tiden afgives til et nyt Bredsted-embede.

Vedrørende Læk foreslår udvalget, at Föhr afgives til et nyt Bredsted-embede.
Kreds 2:

Vedrørende Husum foreslås ingen ændringer, idet området skolemæssigt og distriktsmæssigt udgør en ganske klar enhed.

Vedrørende Bredsted foreslår udvalget - i forbindelse med embedsskift - at der (hvis tallene for menigheden fortsat viser fremgang) oprettes et selvstændigt embede med Bredsted som centrum. Læk afgiver i den forbindelse Föhr og Risum-Lindholm tages fra Aventoft. På den måde vil betjeningen af de nationale frisere være søgt samlet under et pastorat. Denne løsning bør afprøves over en forsøgsperiode på 5 år. Se også forslaget for Frederiksstad.
Vedrørende Frederiksstad foreslår udvalget, at Rendsborgdistriktet lægges til, hvis den ringe opbakning om kirke- og menighedsliv fortsætter. Udvalget ser et problem i den store afstand, men områderne hænger i det mindste sammen.
Vedrørende Ejdersted foreslås ingen ændringer.
Kreds 3:

Vedrørende Flensborg Nord indstiller udvalget at præsterne via et regulativ tilknyttes til Flensborg Øst, hovedsagelig Sct. Jørgen-Mørvig. Forpligtelsen som DKS’ fængselspræst skal fortsat være knyttet til den ene af præsterne i Flensborg Nord.

Vedrørende Helligånds Sogn foreslår udvalget ud fra en vurdering af tallene for området, at Sporskiftepræsten frigøres fra forpligtelsen over for Rude-distriktet i Helligånds Sogn.
Vedrørende Sct. Hans-Adelby foreslår udvalget ud fra en vurdering af tallene for området, at regulativet angående tjenstlig forpligtelse for Satrup-præsten for dette område ophæves.
Vedrørende Sct. Jørgen-Mørvig foreslår udvalget, at regulativet ang. tjenstlig forpligtelse for Satrup-præsten for dette område ophæves. I stedet forpligtes præsterne fra Flensborg Nord via et regulativ til at yde bistand i området.
Vedrørende Sporskifte forslår udvalget, at præsten løsnes fra sin forpligtelse over for Rude-distriktet i Helligånds Sogn og i stedet knyttes til Hanved-Langbjerg. Et flertal i udvalget anbefaler løsningen Sporskifte, Harreslev og Hanved-Langbjerg som ét præstedistrikt med to præster evt. med et regulativ for arbejdsfordelingen. Ændringen foreslås taget op til vurdering efter 5 år.
Kreds 4:

Vedrørende Valsbøl foreslås ingen ændringer.

Vedrørende Harreslev og Hanved-Langbjerg fandt udvalget efter lange drøftelser af forskellige løsninger frem til forslaget som skitseret under Sporskifte: ” Et flertal i udvalget anbefaler løsningen Sporskifte, Harreslev og Hanved-Langbjerg som ét præstedistrikt med to præster evt. med et regulativ for arbejdsfordelingen”.

Se også mindretalsindstillingen.

Vedrørende Ugle Herred foreslås ingen ændringer.
Kreds 5:

Vedrørende Slesvig-embederne foreslår udvalget status quo, eftersom der både er mange medlemmer i byen fordelt på to ret adskilte områder, ligesom der er et stort opland at betjene.

Vedrørende Rendsborg henvises til løsningsforslaget for Frederiksstad. D.v.s, at Rendsborgdistriktet lægges til Frederiksstad, hvis den ringe opbakning om kirke- og menighedsliv fortsætter.
Vedrørende Egernførde foreslår udvalget ingen ændringer, heller ikke selv om menigheden i Risby er blevet nedlagt som selvstændig menighed, idet det opvejes af øget aktivitet ud fra Holtenå.
Kreds 6:

Vedrørende Lyksborg foreslås ingen ændringer.

Vedrørende Kappel foreslås ingen ændringer.
Vedrørende Sønder Brarup foreslås ingen ændringer.
Vedrørende Satrup foreslår udvalget, at præsten løses fra regulativforpligtelserne over for Lyksborg og Flensborg Øst, således at menigheden får bedre mulighed for betjeningen af de danske i Lille Solt.

Udvalget - valgt på kredsmøderne i efteråret 98 - bestod af:

Jon Hardon Hansen, Vesterland (kreds 1)

Ute Clausen, Hanved (kreds 2, efter vedtægtsændring kreds 4)

Jörg Braun, Flensborg, (kreds 3)

Ulla Simonsen, Tarp (kreds 4, efter vedtægtsændring kreds 6)

Finn Esborg, Frederiksstad (kreds 6, efter vedtægtsændring kreds 2)

Alice Martin, Slesvig, (kreds 5)

Viggo Jacobsen, kirkerådets repræsentant, udvalgets sekretær.
Udvalget har holdt møde på følgende datoer: 27.01.99, 23.03.99, 25.05.99, 01.07.99, 05.10.99, 12.01.00, 15.06.00, 18.07.00, 20.09.00, 04.10.00, 06.12.00, 22.01.01 med DKU’s bestyrelse og 31.01.01.

Desuden har det indhentede talmateriale været vist på plancer på Kirkedagen d. 14.05.00

Kirkerådets konklusion i forlængelse af strukturudvalgets rapport samt konklusionen i denne.
Strukturudvalgets konklusion har været drøftet i forskellige sammenhænge. Menighedsrådsmedlemmer har haft mulighed for at kommentere konklusionen på kredsmøder, ligesom der var mulighed for at fremføre synspunkter på kirkedagen den 20. maj 2001.
Kirkerådet finder det nødvendigt i forbindelse med definitionen af embeders størrelse at betone, at vel kan der være en rimelighed i at anbefale, at embederne bør have over 200 medlemmer – hvilket som anført i mange tilfælde vil være lig med antallet af familier; men afstandsmæssige hensyn må inddrages og tilskrives mindst lige så stor vægt af hensyn til bl.a. ældrearbejdet, det opsøgende virke og som nævnt arbejdet med konfirmanderne og juniorkonfirmander.
Med hensyn til embedsændringer generelt forlanger kirkerådet ingen særstilling vedrørende antallet af præster. Der bør med jævne mellemrum ske en afvejning i forholdet til mindretallets udvikling i øvrigt både lokalt og overordnet set. Sker der f.eks. en kraftig og vedvarende nedgang i et skoledistrikt sammenholdt med at medlemstallet i menigheden er på retur, vil det få konsekvenser.

På den anden side bør der også være plads til, at et embede en overgang synes at stå svagt, når det øvrige mindretalsvirke udviser stabilitet.

Kirkerådet forventer fremover at blive inddraget i drøftelserne forud for stillingsopslag.
Kirkerådet fremsætter herefter følgende konklusion under hensyntagen til drøftelse på kredsmøder i 2000 og 2001, mindretalsindstillinger og reaktioner på kirkedagen 2001. I konklusionen nævnes kun embeder, hvor der bør ske eller overvejes ændringer. For de øvrige embeders vedkommende henvises til strukturudvalgets konklusion.
Kreds 1:

Vedrørende Aventoft indstiller kirkerådet, at der ved embedsskift overvejes en mere central placering af præstegården f.eks. i Sønder Løgum eller Nibøl.

Kreds 2:

Vedrørende embedet Frederiksstad-Bredsted indstiller kirkerådet, at der ved embedsskift efter afvejning af tallene for menighedsmedlemmer og kirkelige handlinger samt konfirmander træffes en afgørelse om, hvor præsten skal bo.

Sker der en stærk forøgelse af medlemstallet og aktivitetsniveau i øvrigt i Bredsted og omegn, bør der på sigt oprettes et selvstændigt embede med Bredsted som centrum.
Kreds 3:

Vedrørende Helligånds Sogn følger kirkerådet strukturudvalgets indstilling. Ændringen kan gennemføres ved forestående embedsskifte.

Vedrørende Sct. Hans-Adelby ophæves Satrup-præstens regulativforpligtelse, hvorimod regulativet ændres, så sidstnævnte forpligtes på en månedlig gudstjeneste i Sct. Jørgen-Mørvig samt kirkelige handlinger i henhold til ønsket fremsendt af menighedsrådene for Sct. Jørgen-Mørvig. Ændringen vil kunne sættes i værk efter nyformulering af regulativ.

Præsterne i Flensborg Nord skal fremover fungere som provstipræster, således at de vil blive forpligtede på at træde til i hele Sydslesvig ved vakancer o.l. eftersom antallet af præster ved Helligåndskirken reduceres.

Kreds 4:

Kirkerådet indstiller, at præsten i Sporskifte tilknyttes Harreslev menighed som bistandspræst. Bistandspræsten forpligtes til en månedlig gudstjeneste i Harreslev samt varetagelsen af de kirkelige handlinger i ugen før gudstjenesten.

Denne løsning anbefales under forudsætning af, at der holdes mindst to månedlige gudstjenester i Hanved-Langbjerg, at der holdes gudstjeneste i Harreslev hver søndag og i Sporskifte mindst 3 søndage pr. måned.

Sker der en markant forøgelse af medlemstal og aktivitetsniveau i øvrigt i Hanved-Langbjerg eller i Sporskifte, bør der på sigt oprettes et selvstændigt embede for pågældende menighed. Ordningen tages op til vurdering ved embedsskift.

Ændring vil kunne gennemføres, så snart den nye præst er indsat i Helligånds Sogn.
Kreds 5:

Kirkerådet indstiller, at Rendsborg-embedet bevares som et selvstændigt embede.

Kreds 6:

Vedrørende Satrup-embedet udarbejdes et nyt regulativ, der forpligter præsten på en månedlig gudstjeneste samt varetagelsen af de kirkelige handlinger i henhold til ønsket fremsendt af menighedsrådene for Sct. Jørgen-Mørvig.

Ændringen vil kunne træde i kraft så snart der er udarbejdet et nyt regulativ til afløsning af det gamle fra januar 1993.
Flensborg den 19. oktober 2001.

Tilføjelse:

Regulativerne vedrørende ændringer for de tjenstlige forpligtelser for præsterne i Satrup og i Sporskifte.

 

Regulativ for præsten i Midtangels danske Menighed angående tjenstlige forpligtelser i Sct. Jørgen og Mørvig danske menigheder i Flensborg.

 

1) Præsten for Midtangels danske Menighed varetager en månedlig gudstjeneste i Sct. Jørgen og Mørvig danske menigheder.

 

2) samt varetager de kirkelige handlinger i ugen efter denne gudstjeneste.

 

Regulativet kan genforhandles efter ønske fra en af parterne, når det har fungeret i to år eller ved embedsskift.

 

Regulativet træder i kraft den 1. januar 2002.
Regulativ for Sporskifte danske Menigheds præst angående tjenstlige forpligtelser i Harreslev danske Menighed. 

1)      Den danske præst i Sporskifte varetager en månedlig gudstjeneste i Harreslev danske Menighed.

2)      samt varetager de kirkelige handlinger i Harreslev i ugen op til denne gudstjeneste.

3)      Forpligtelsen til den ovennævnte gudstjeneste kan efter aftale mellem præsterne flyttes til 2. juledag, 2. påskedag eller 2. pinsedag.

Regulativet kan genforhandles efter ønske fra en af parterne, når det har fungeret i to år eller ved embedsskift i en af præstestillingerne.

Regulativet oprettes under forudsætning af:

at præsten i Sporskifte fritages fra forpligtelserne i Helligånds Sogn og

at der holdes gudstjeneste i Hanved-Langbjerg danske Menighed gennemsnitlig to gange månedligt (hvilket er en fordobling af det hidtidige gudstjenesteantal) og

i Sporskifte danske Menighed mindst tre gange hver måned.

Regulativet træder i kraft, når den nye præst er indsat i Helligånds Sogn, forventeligt pr. 1. april 2002.