|
Opsamling
Omdefinering af daginstitution til servicetilbud, fra politisk(konkurrencestaten) side, har haft en effekt på daginstitution og den relation, der er mellem hjem og institution. Kompetenceudvikling er kommet i forgrunden, hvilket har gjort, at nogle forældre er tilbøjelige til at lægge vægt på de synlig aktiviteter, de aktiviteter, der er læringsorienterede. Denne ændring har medført, at forældre i langt højere grad sætter krav til professionen, da de ser daginstitutionen som et servicetilbud. Dilemmaet ligger her i, at man som pædagog kan miste sin autoritet over egen praksis, hvis man giver 100 procent efter for disse krav. For det andet ved at sætte kompetenceudvikling/læring i forgrunden træder selve opdragelsesopgaven i baggrunden. Man kan frygte, hvis man ikke igennem dialog omkring den pædagogiske praksis, får skabt en forståelse af, hvad det egentlige pædagogiske arbejde består af, netop at se barnet som et fælles projekt på tværs af institution og hjem, kan institutionen som vi kender den, gå hen og blive en fabrik, der fremstiller børn til konkurrencestaten, gennem forældrenes ordre, der igen dikteres af samfundsdiskursen om uddannelse, som primære vej til ”det gode liv”.
Vi har i de foregående afsnit betragtet samfundets udvikling mod en konkurrencestat, og hvilke problematikker, der kan opstå af den diskursændring, der følger i kølvandet på denne udvikling. Derfor er det vigtigt, at man som pædagog forholder sig til sin faglighed, så pædagogen kan definere sin rolle i dette samfund. Vi vil forholde os til denne problematik i forhold til pædagogens rolle i heldagsskolen, hvor udfordringen bliver at træde ind på lærernes domæne.
Heldagsskolen er ikke noget nyt begreb, det har eksisteret i over 50 år herhjemme på specialundervisningsområdet. Indførelsen af heldagsskoler på normal området startede ved skolestart 2006/2007. Og bestod som udgangspunkt i at en række kommuner blev fritaget fra folkeskoleloven, som dermed gjorde det muligt for dem at etablere heldagsskolen. I alt blev 7 kommuner fritaget og 12 heldagsskoler startede i folkeskoleregi. Målet med heldagsskolen er som følger:
(Rambøll, 2012, s.1)
For at opnå disse mål er der skabt mere fokus på at udvide undervisningstiden.
En skoledag i de 12 heldagsskoler, starter mellem otte og halv ni og børnenes skoledag slutter mellem 14:30 til 16:00. I alle disse timer er der altid en lærer og en pædagog eller blot en enkelt af dem til stede (Weirsøe, 2013, s.12). Som nævnt er formålet med heldagsskolen blandt andet at øge børns udvikling både fagligt, sprogligt og socialt. Men med indførelsen af heldagsskolen som en reformering af folkeskolen, inddrages flere pædagoger i folkeskolen, og derved opstår spørgsmålet om, hvorledes man, som pædagog, skal forstå sig selv ind i folkeskoleregi. Det spørgsmål behandler Lars holm , lektor ved Aarhus universitet, samt en rapport udarbejdet af børne- og undervisningsministeriet. Vi vil i det følgende afsnit se på, hvilke problematikker der opstår, når pædagogen træder ind i folkeskolens arena.
Lektor Lars Holm har igennem tre år fulgt tre heldagsskoler på tæt hold. Han vedkender, at Heldagsskolen kan være med til at øge udviklingen af undervisningen, men at det ikke bliver helt uden omkostninger. Pædagogens rolle bliver sat på en prøve, når han (pædagogen) træder ind i folkeskolen. Holm beskriver, at der kan opstå et hierarki mellem lærer og pædagog. Grunden hertil skyldes, at man som pædagog træder ind i skolen, som er lærerens domæne. Dette er med til at skabe en asymmetri i relationen mellem lærer og pædagog, mener Holm. Holm giver også udtryk for, at man ikke formåede at integrere pædagogens faglighed, i de timer, hvor pædagogen havde eleverne på egen hånd (Ibid.). Børne- og undervisningsministeriet har også udarbejdet en rapport, der blandt andet behandler pædagogens rolle i heldagsskolen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer, casestudies og telefonisk rundspørge. Rapporten er udarbejdet på baggrund 12 heldagsskoler tilbagemeldinger. Ud af dette samarbejde er følgende skemaer blevet lavet. De viser, hvorledes de 12 skoler opfatter pædagogen i heldagsskolen. Vi har valgt at kigge på de mest iøjnefaldende:
(Kjær, 2003, s.17)
Som det fremgår af skemaet, bliver pædagoger i høj grad af alle skoler set, som konfliktløser. Rapporten beskriver dette således: ”I mange tilfælde vil pædagogen – lettere karikeret – sidde og vente på, at en social katastrofe indtræffer”.
(Kjær, 2003, s.18).
Et andet område hvor pædagogen ofte sættes i spil, er i rollen som ekstra hånd i praktiske/musiske/dramatiske fag. Dette kan medvirke til at sætte pædagogen i bås som en slags allround kreativ relations medarbejder uden reelle videns baserede, faglige kompetencer. Således afspejler rapporten allerede i sin formulering, en tydelig forforståelse af pædagogens kompetencer som noget ”blødt” og udefinerbart ”relations-agtigt”, modsat lærerens faglighed, som har mål og retning, nemlig at undervise og inducere målbar læring i børnene. Dette understreger den problematik, der opstår i mødet mellem de to faggrupper – nemlig, at det er besværligt for pædagogen at træde ind lærerens klasselokale og træde i karakter som en fagperson med sin egen særegne og værdifulde faglighed, hvilket også er rapportens konklusion.(Ibid.).
Både Holm og rapporten fra Børne- og undervisningsministeriet vedkender, at der er et problem i forhold til pædagogens rolle i folkeskoleregi, og at dette går ud over den pædagogiske faglighed. Grunden til dette tab af faglighed, mener Holm, skyldes, at pædagoger fokuserer på børns trivsel og udvikling i et markant andet omfang end lærerne, som primært tænker didaktisk (Weiersøe, 2013, s. 13). Simon Calmar Andersen, som også har været med til at udarbejde rapporten for børne- og undervisningsministeriet, siger til denne problemstilling: ”De heldagsskoler, der har mest succes – målt i forhold til elevernes faglige præstationer – har blandt andet formået at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger”.(Ibid.) Med dette citat understreger Andersen vigtigheden i, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere er med til at øge det faglige niveau hos børn i de danske skoler.
Opsummering
Med heldagsskolens fokus på en styrket skolegang og udvikling af sproglige og faglige kompetencer, kan man argumentere for at reformeringen af folkeskolen, er et resultat af konkurrencestaten. I dette afsnit har vi kigget på, hvilken rolle pædagogen har i heldagsskolen, ud fra Lars holms undersøgelser samt børne- og undervisningsministeriets rapport omkring heldagsskolen. Begge visser, at den pædagogiske faglighed lider under heldagsskolens rammer. Simon Calmar Andersen tilføjer dog, at heldagsskoler med fokus på samarbejde mellem lærere og pædagoger kan være frugtbart.
Do'stlaringiz bilan baham: |
