Dette har vi bl.a. fokus på, når vi spiser vores frokost. Her benytter vi turtagning, således at alle børn kommer til orde og bliver hørt. Vi leger små gætte- og huske-lege, f.eks. gæt et dyr eller husk de andres ynglings mad. I samtalen følger vi ofte børnenes spor og udvikler og beriger dem i deres impressive og ekspressive forståelse.
Når vi er i garderoben sammen med børnene, opstår der også her på helt naturligvis en enestående mulighed for en ”samtale i hverdagen”. Der opstår mange af disse muligheder og dem bestræber vi os på at være gode til at gribe. Vi er meget opmærksomme på at have fokus på de ”sprogfattige” børn. Det er ikke dem, der kommer og vil høre historie, her skal vi være opsøgende. Det er også denne børnegruppe, der skal have lidt ekstra tid i forhold til ”samtaler i hverdagen.”
Dialogisk oplæsning;
I september måned havde vi besøg af PPR i forbindelse med deres tilbud om temapakker. Temaet hed ”Læse– og skrivelyst i børnehaven”. Inden temaet havde vi købt materialet ”Læseleg”, fra Mary Fonden. Dette materiale blev præcenteret for os. Qua mødet fik vi personaler en fælles forståelsesramme for metoden. Vi har efterfølgende besluttet, at november måned skal stå i den dialogiske oplæsnings tegn. Denne måned skal alle børnene igennem et forløb med dialogisk læsning med baggrund i materialet fra ”læseleg”. Vi laver også en gruppe for børn, der har brug for en fokuseret indsats.
Tematisk sprogarbejde:
Her har vi bl.a. et forløb, hvor vi over to måneder går i ”skoven” med de mindste børnehavebørn. Her bliver der snakket insekter, planter og årstid. Det er gentagelse på gentagelse, oplevelserne/ordene lagrer sig. Her er vores asylbørn med og de får virkelig meget ud af det. Vi finder sneglen, ser/mærker den/ måske kravler den på vores arm. Her ”sanser” vi virkelig ordene.
En anden metode er f.eks., når vi snakker sundt/usundt mad. Her laver vi plancher, snakker om hvad kroppen har brug for, for at vokse og være aktiv.
Vi har ligeledes haft et indianer tema, hvor børnene blev introduceret for mange nye ord og begreber i forhold til indianer kulturen. Der er blevet fortalt indianer historier og sunget indianer sange. Der er blevet snakket boligformer og spirituelle remedier.
ICDP
Hvordan arbejdes der med etablering af kontakt, tilknytning og skabelse af positive relationer
I forhold til børnene?
I forhold til forældrene?
- I forhold til børnene:
Når barnet starter i børnehaven, bruger vi meget tid sammen med barnet, så vi kan lære hinanden at kende. Vi introducerer barnet til den øvrige børnegruppe, så de har mulighed for at blive en del af fællesskabet. Vi justerer os efter det enkelte barns behov, nogle har brug for at være tæt på de voksne længe og andre vil hurtigt ud og opleve verdenen på egen hånd. Relationscirklen er for os et nyttigt arbejdsredskab. Er relationen ved at ryge ud på et sidespor, må vi tage ansvar, redefinere og finde ”den positive sprog-lygte” frem. Det er altid den voksne, der har ansvaret for den gode relation.
Vi forsøger at skabe et miljø, hvor det enkelte barn bliver set og anerkendt for den, det er. Samt at give barnet en oplevelse af, at det gør en forskel. Vi viser interesse for barnets verden uden for børnehaven, f.eks. spørge ind til de oplevelser, der foregår i weekenden osv.
I forhold til forældre:
Vi afsætter god tid til den første samtale/besøg med forældrene. I opstarts perioden er vi bevidste om at være informative i forhold til barnets dagligdag. Vi har fokus på den gode historie. Vi forsøger, at opbygge et tillidsfuldt og åbent forhold.
Vi møder forældrene, hvor de er med en anerkendende tilgang. Vi er lyttende og imødekommende overfor de ting de kommer med.
Børn i fællesskaber
Beskriv jeres inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet:
Vi arbejder med børnefællesskaber på flere niveauer. Det kan være hele gruppen, det kan være drengegruppen, pigegruppen, de yngste eller de ældste børn. Vi kigger meget på det enkelte barn og tager udgangspunkt i individet. Barnets nærmeste udviklingszone – zonen mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad det kan klare med vejledning, kan støtte op omkring barnet, således at det bliver udfordret. Hvis overlæggeren ligger for lavt sker der ingen udvikling, og hvis den hæves for meget, inden for det barnet kan, bliver barnet frustreret, og der sker heller ingen udvikling – ligger den inden for barnets nærmeste udviklingszone sker en læring, og barnet oplever at mestre.
Vi tager vores lederroller alvorligt og justerer ind efter barnets historik. Som ledere af børnegruppen har vi en vigtig rolle i inklusionen af det enkelte barn. Vores ageren, udstråling og tonefald har en smittende effekt i samspil med børnene, og vi er bevidste omkring, at børnene spejler sig i det, vi gør og siger. I arbejdet med inklusion er vi meget bevidste om vores relation til barnet. Det er vigtigt, at de andre børn oplever, at vi har en positiv kontakt/relation til barnet, der er i vanskeligheder. Vi arbejder for eksempel med at skærme voldsomme/sensitive børn, støtte dem i legen, således at de øvrige børn ser, at de også indeholder gode legekompetencer. Børnene samler på flertallet af oplevelser i relationen, disse danner RIGèr (repræsentationer af interaktioner der er generaliserede)Stern, og her har vi ansvaret for at styrke den gode relation både mellem barn/voksen og barn/barn.
For at styrke de børn, der bliver udfordret i det sociale samspil, involverer vi os i barnet, kommer ned i børnehøjde og oplever, hvad der interesserer barnet. Vi stiller differentierede krav og udfordringer til det enkelte barn. Vi har ansvaret for at alle børn får mulighed for at deltage i børnefællesskabet, og får den nødvendige voksenstøtte og opmærksomhed, så de får mulighed for at udvikle sig og mestre.
Hvordan skaber I rammerne for, at flest mulige børn inkluderes og at alle børn ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring?
I hverdagen organiserer vi os, så der altid er voksne tæt på børnene. Her er der mulighed for at forebygge ekskluderinger samt italesætte og bevidstgøre børnene om deres interaktioner. ”Learning on location”
Vi skaber fysiske rammer, (ud fra hvad der er muligt) der giver mulighed for at lege i mindre og større grupper. Der skal være mulighed for at trække sig fra fællesskabet, når barnet har brug /behov for det.
Vi er opmærksomme på vigtigheden af forskellige læringsrum. Her arbejder vi med;
Livmoderrummet: alene tid, ”hule”, ro og tid til bearbejdning
Moderrummet: de tætte relationer – dialog.
Kidpower: motorik, pude rum, legeplads og gymnastik
Brainpower: intellektuelle udfordringer, spil, læsning, konstruktion mm.
Vi støtter barnet i at ”besøge” nye rum/udvikling.
Vi arbejder med rummelighed. Børnene skal have forståelse for hinandens forskelligheder og behov. Vi voksne skal have et godt kendskab til det enkelte barn og dets baggrund. Vi skal agere differentieret i vores samvær med børnene.
Evaluering af læreplanstemaer
Hvad har evaluering af læreplaner givet jer af ny læring og hvorledes har I brugt det i de nye læreplanstemaer?
Vi er ikke altid landet, der hvor vi troede, vi havde indløst billet til. MEN det er faktisk langt hed ad vejen også rigtigt fint og lærerigt for os. Det er vigtigt, at give plads til at følge børnene. Finde balancegangen mellem børnenes spor/initiativer og den røde tråd.
Det er en god ide at lave løbende evaluering af P-planen.
Vi har gjort os erfaringer med at mange af vores delmål er fortløbende processer. Gode erfaringer vi vil tage med os i vores fortsatte arbejde.
Refleksioner over den pædagogiske praksis generelt
Hvad har I arbejdet med og være optaget af, siden sidste Pædagogisk Plan?
Sammenlægningen har fyldt i vores hverdag. Vi har haft mange pædagogiske meningsudvekslinger om vores pædagogik, vores værdier, vores tilgang til aktiviteter, vores måde at anskue ting på samt forældresamarbejde. Vi har også været helt lavpraktiske og bl.a. talt om borddækning og hvorfor vi gør, som vi gør.
Vi har haft tre personaler afsted på diplom uddannelse. De er kommet beriget tilbage. Deres viden har givet nye vinkler på vores praksis og har givet baggrund for mange udbytterige refleksioner. Bl.a. med baggrund heri, har vi fået en øget bevidsthed omkring flow i hverdagen.
I forhold til børns nervesystemer er vi blevet bevidste omkring at styrke det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. Altså at børn både får brændt krudt af samt kommer ned i gear. Vi har været på kursus i mindfullness og fået gode redskaber til at give dem ro. Vi bruger bl.a. magna begrebet.
Vi er blevet meget inspireret af yoga og har udvidet vores horisont ved at hente en ekstern yogainstruktør.
Fagenhedens tilføjelser
Børnehavens pædagogiske praksis fremgår tydeligt af Pædagogisk Plan. Værdigrundlaget er beskrevet både i relation til børn, voksne og kollegaer og de to afdelinger har et samlet fundament for den pædagogiske praksis. I ledelsen er der en meget positiv tilgang til arbejdet og de udfordringer, der opstår undervejs. Det betyder en positiv og optimistisk tilgang i kulturen i begge huse og giver et rigtig godt arbejdsmiljø.
Der er tydelige refleksioner over den pædagogiske praksis og en høj faglighed.
Børnehaven beskriver børnenes læring i læreprocesser, hvor den voksne har forskellige roller og skaber gode læring- og udviklingsmiljøer både for gruppen, men også for det enkelte barn.
Børnehaven arbejder med børns fællesskaber, med særlig fokus på den voksnes lederrolle i at sætte rammer og normer for fællesskaberne i børnehaven. De pædagoger der har uddannelse i inklusion eller neuropædagogik, sikrer bevidsthed og faglig udvikling i hele personalegruppen i de to afdelinger.
Børnehaven har beskrevet deres differentierede indsats i forhold til børn med særlige behov under hvert tema i læreplanerne. Afsnittene beskriver meget tydeligt hvorledes personalet justerer sig ift. barnet. Det kan eksempelvis være at de giver børnene følelsesmæssig nærhed og vejledning, og hjælper med at give en strategi, som kan give barnet læring i konfliktsituationer.
Sprogpakkens tre temaer er fuldt implementeret i begge afdelinger.
